80 / 249
H envisn inger
78
1 FV 128b: 1708-1846 Fattigvæsenets Styrelse, Københavns Stadsarkiv, (KSA).
2 Før åbningen af Almindelig Hospital i Amaliegade i 1769, havde Fattigvæsenets ho
vedkvarter været i det såkaldte Konventhus eller Silkehus, der lå i Silkegade.
3 Børnehuset lå på Christianshavns Torv, hvor Lagkagehuset nu ligger.
4 Dvs. til Almindelig Hospital i Amaliegade
5 Militæret og flåden havde deres særskilte fattigvæsen, som skulle underholde fattige,
der enten var eller havde været indrulleret i disse etater. Byen København havde kun
ansvaret for de civile borgeres fattighjælp.
6 Blåtårn lå ved Langebro og fungerede som arresthus for de ansatte ved hoffet, som
havde begået lovbrud.
7 Pøblen eller folkemængden havde ofte for vane at overfalde fattigfogederne og befri
de arresterede tiggere. Det var nemlig den almindelige opfattelse, at fattigfolk havde
en moralsk ret til at tigge i det offentlige rum.
8 En fiskal var en offentlig embedsmand, hvis opgave det var at påtale embedsforsøm
melser.
9 Søkvæsthuset var søetatens fattiggård og arbejdsanstalt.
10 Landmilitæret brugte Christian 4.s. gamle ladegård uden for voldene som fattiggård
eller krigshospital, som man også kaldte det. I 1768 fik det nyoprettede St. Hans
Hospital til huse i bygningerne.
11
Et violinlignende straffeinstrument af træ med huller, hvori forbryderens hals og
håndled blev fastspændt.
12
Efter Ladegårdens nedlæggelse og indretningen af St. Hans Hospital på stedet, op
rettedes i stedet en fattiggård for militærets fattige, der kaldtes Christians Plejehus.
Den fik senere til huse på kasernen i Sølvgade.
13
Dvs. i kastellet.
14 Vartov var dengang en halvt privat, halvt offentlig fattigstiftelse.
15 J.C. Tode: Om foregivne Krøblinger, Tiggere, Blinde og fleere, Nye Sundhedstidende
nr. 29,1783, s. 346-351.
16
Se f.eks. Peter Henningsen: Misericordia. Tiggere, husarme og andre fattige i Køben
havn, 1500-1800, Peter Henningsen (red.): Patrioter og fattigfolk. Fattigvæsenet i
København ca. 1500-1850, 2005; Peter Henningsen: Tiggernes by. Fælleseuropæiske
tendenser og det københavnske fattigvæsen, 1500-1800, Peter Henningsen (red.):
Miraklernes tid og andre fortællinger om livet i 1700-tallets København, 2008.
17
Heiberg var, som det ses, også en stor modstander af laugsvæsenet, som lagde en
række hindringer i vejen for stort set enhver, der ønskede at ernære sig ved handel
eller håndværk.
18
Dvs. til Almindelig Hospital.
19
Dvs. i kvarteret omkring Store Kongensgade, Bredgade og Amalienborg.
20
I 1789 var det blevet bestemt at stodderkongerne, dvs. fattigfogederne, skulle afskaf
fes og arbejdet med at opbringe tiggere i stedet overgå til vægterne.
21
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn no. 69,1815, s. 1089-1092.
22 Dokumentet, som blev sendt til sendt til agent og ridder Weybel, C. E. Mangor,
justitsråd Petersen og etatsråd Collin, befinder sig i Rentekammerets danske afdeling:
Københavnske Renteskriverkontor, 1776-1828 ColJinske papirer vedr. fattigvæsenet
mv. 2421-586, Rigsarkivet. Jeg takker Peter Wessel Hansen for henvisningen hertil.