Previous Page  81 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 81 / 249 Next Page
Page Background

Egennytten og det fælles bedste

M o ra l og spekulation i 1 7 0 0 - tallets K øb enh avn

P eter H enningsen

Myndighederne og markedet

Forventningen o m de godhjertedes rundhåndede almisser til fattigfolk,

fattigfolks moralske krav på godgørenhed og myndighedernes fastsættelse

af rimelige priserpå basale fødevarer og brændsel indskriver sigietsærligt

moralsk univers, hvor det atlukrere på andres nød ermoralsk forkasteligt.

I sin yderste konsekvens førte forestillingen til uvilje mod succesrige

handelsmænd, først og fremmest dem, der handlede med korn og andre

fødevarer, forhandelsmanden levedeaf attagemere forsinevarer,end han

selv havde givet og især forsøgte han at tjene så meget, han overhovedet

kunne. Det er vel kun naturligt, men det var netop derfor, at den driftige

handelsmand stødte ind iden traditionelle moral, der dikterede, at man

ikke måtte tage mere for en vare end den var værd, og atman da sletikke

måtte skrue priserne ivejret, når efterspørgslen steg

.1

Det sidste var især aktuelt, når der var mangel på korn, og når ud­

spekulerede købmænd opkøbte og opmagasinerede kornet for at fremme

efterspørgslen og skrue priserne ivejret. Så havde de fattige ikke råd til

at købe brød hos bageren og så fulgte hungersnød, død og ulykke for de

dårligst stillede. Der var intetjuridiskivejen for,athandelsmanden - eller

købmanden, som han almindeligvis kaldtes i1700-tallet- agerede således,

men moralsk, jadet var straks en helt anden snak. 1700-tallets mennesker

anerkendte ikke vore moderne forestillinger o m nærmest ubegrænset

vækst. Tværtimod. For dem var økonomisk vækst forsamtlige etsamfunds

medlemmer ikke en mulighed, man overhovedet kunne tage ibetragtning.

Når nogen vandt, måtte andre tabe. Så enkelt var det. Økonomisk vækst

villealtidvære for de få,for dem, der iforvejen havde rigeligt,forverdens

goder opfattedes som en begrænset mængde. Man kan sammenligne med

en lagkage, hvis form og størrelse er givet én gang for alle. Hvis alle skal

have deres del af kagen, nytter det ikke, atnogen begynder atskære større