Egennytten og detfælles bedste
81
Stadsmægler Johan B untyn (1728-1807 var fa r
til Thomasine Gyllembourg og dermed svigerfar til
hendesførste mand P. A . Heiberg. Han er afbilledet
med sin uundværlige nathue. (Fra Robert Egevang og
Godfred Hartmann: E t hus i Nyhavn, 1973)
blev gjort til stabelstad for, som de rent ud sagde, det ville gavne både
byens handel og dem selv
.6
Se, det er jo en rigtig købmandstankegang, men særlig gavnlig for
det fælles bedste, kan den næppe siges atvære. Mæglernes mod-erklæring
demonstrerede med altydelighed Montaignes gamle påstand om, at»den
ene mands profit er den andens ødelæggelse (..)ingen mand profiterer
uden atandre taber på det
«.7
Handelsmændene var isagens natur primært
fokuseretpå egenvindingog allegjorde,hvad de kunne foratlokkekongen
tilatgive dem monopoler og privilegier, således at de kunne holde andre
ude. Henrik Stampe, der var generalprokurør iDanske Kancelli - dvs. at
han fungerede som den øverste lovkyndige ekspertise ilandet og jævnligt
blev bedt o m at udtale sig om fornuften idenne og hin anmodning fra
borgerne - skosede i 1760 byernes købmænd og håndværkere for deres
ensidige fokusering på egen gavn. De forvekslede sagde han (og det ikke
uden ironi), egen fordel med statens bedste, når de konstant søgte om
eneret tilathandle med snart det ene og snart det andet:
»Hvor liden agt viser man, udi alt dette, for det så naturlige og så
rimelige princip, at det, udi en vel indrettet stat, bør være enhver tilladt
at ernære sig på hvad lovlig måde han bedst ved og kan, og at ingen bør
tvinges til at tigge eller lide nød, som vil og kan arbejde«. Men sådan
forholdt det sig netop ikke. Snarere tværtimod. De mange monopoler
og privilegier, som gennem tiden var blevet udstedt af skiftende konger,
lagde en voldsom dæmper på snart sagt enhver form for personligt
initiativog dynamisk handlekraft: »Således sporer man overalten ånd, som
hælder tilmonopoler og som gør, atfolkialmindelighed ikke tænker på at
ernære, og o m muligt berige sig,ved arbejdsomhed og flittighed,hvorved