Previous Page  83 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 83 / 249 Next Page
Page Background

Egennytten og detfælles bedste

81

Stadsmægler Johan B untyn (1728-1807 var fa r

til Thomasine Gyllembourg og dermed svigerfar til

hendesførste mand P. A . Heiberg. Han er afbilledet

med sin uundværlige nathue. (Fra Robert Egevang og

Godfred Hartmann: E t hus i Nyhavn, 1973)

blev gjort til stabelstad for, som de rent ud sagde, det ville gavne både

byens handel og dem selv

.6

Se, det er jo en rigtig købmandstankegang, men særlig gavnlig for

det fælles bedste, kan den næppe siges atvære. Mæglernes mod-erklæring

demonstrerede med altydelighed Montaignes gamle påstand om, at»den

ene mands profit er den andens ødelæggelse (..)ingen mand profiterer

uden atandre taber på det

«.7

Handelsmændene var isagens natur primært

fokuseretpå egenvindingog allegjorde,hvad de kunne foratlokkekongen

tilatgive dem monopoler og privilegier, således at de kunne holde andre

ude. Henrik Stampe, der var generalprokurør iDanske Kancelli - dvs. at

han fungerede som den øverste lovkyndige ekspertise ilandet og jævnligt

blev bedt o m at udtale sig om fornuften idenne og hin anmodning fra

borgerne - skosede i 1760 byernes købmænd og håndværkere for deres

ensidige fokusering på egen gavn. De forvekslede sagde han (og det ikke

uden ironi), egen fordel med statens bedste, når de konstant søgte om

eneret tilathandle med snart det ene og snart det andet:

»Hvor liden agt viser man, udi alt dette, for det så naturlige og så

rimelige princip, at det, udi en vel indrettet stat, bør være enhver tilladt

at ernære sig på hvad lovlig måde han bedst ved og kan, og at ingen bør

tvinges til at tigge eller lide nød, som vil og kan arbejde«. Men sådan

forholdt det sig netop ikke. Snarere tværtimod. De mange monopoler

og privilegier, som gennem tiden var blevet udstedt af skiftende konger,

lagde en voldsom dæmper på snart sagt enhver form for personligt

initiativog dynamisk handlekraft: »Således sporer man overalten ånd, som

hælder tilmonopoler og som gør, atfolkialmindelighed ikke tænker på at

ernære, og o m muligt berige sig,ved arbejdsomhed og flittighed,hvorved