86 / 249
84
Peter Henningsen
Standssamfundets funktion var altså ibogstaveligste forstand at hin
dre, at nogen rykkede ved den økonomiske og sociale balance, og derfor
blev det på en række områder et samfund, hvor alle nye tiltag, der kunne
indebære sådanne sociale og økonomiske forandringer, måtte afvises
som umoralske og farlige. Afvisningen kom selvfølgelig fra den gruppe
af mennesker, der følte sig mest truede af forandringerne, eftersom de
havde mest at miste, hvilket vil sige stort set hele den fysisk arbejdende
del af befolkningen samt den konservative og traditionalistisk indstillede
del af adelen. Faktisk udviste såvel bønder og håndværkere som adelige
en nærmest enestående konservatisme og uvilje mod de fleste former for
forandring
.16
Da de vesteuropæiske lande fra midten af 1700-tallet og frem, til
trods herfor, begyndte at overskride knaphedstærsklen, skabtes der rum
for nye sociale ideologier, der for alvor gjorde op med de traditionelle
forestillinger og med den kirkelige indflydelse på handelsmoralen
.17
I
spidsen for denne merkantile revolution stod tidens fremmeste handels-
mænd og øvrige erhvervsmæssige igangsættere. De prædikede over én
kam økonomisk og social liberalisme som et probat middel mod alle
samfundets dårligdomme. De var fremskridtets bannerførere. Scenen for
deres økonomiske revolte var det sene 1700-tal og iKøbenhavn, det dan
ske riges kongelige residensstad, kom konflikterne mellem det gamle og
det nye tiludtryk på etutal af måder.
Faglige kon flik te r
Et område, hvor konflikterne isærlig høj grad trivedes, var på erhvervs
livetsområde. Al handel og håndværk i1700-tallets København var nemlig
underlagt de traditionelle moralske normer og økonomiske forestillinger
o m alleindividers rettilen bid af kagen. Stort setalle stod sammen o m at
fordømme ukristeligvindesygeogegenkærliggriskhed.Det erf.eks.sådanne
normer, dervar rationaletbag de såkaldtehandels og håndværkerlaug, som
regulerede og styrede byens handel og vareproduktion. I enhver by, hvis
den altsåvar stor nok, fandtes et antal handels- og håndværkerlaug, hvori
byens håndværksmestre med lærlinge og svende var organiserede. I de
byer, hvor der ikke var mestre nok til at man kunne danne laug, indgik
mestrene oftest ide største nabobyers laug. Ingen håndværker kunne slå
signed som mester ien by uden atvære organiseret ilauget, med mindre
han da havde fået særlig kongelig tilladelse tilat slå signed som frimester
uden for lauget
.18
Denne sidste gruppe af mestre udgjorde et stadigt
stigende antal og skabte stor irritation hos byens laugshåndværkere
.19