89 / 249
.Egennytten og detfælles bedste
87
Jøderne var udelukkedefra en række
erhverv, men måtte drive handel med
brugt tøj og kulørte bånd til at sætte
parykkernes hårpiske med. E n jøde,
der solgte piskebånd, blev populært
kaldtfor piskebåndsjøde. Her er han
skildret med alenstok og bånd.
(FraHugoMatthiessen:Københavnske
gader 1728-1795, 1924)
uden for laugene, særligt som handelsmænd og som tobaksspindere
.25
Laugsmestrene skred imidlertid ind omgående, hvis de fandt jøderne for
udspekulerede og hvis de mente, at de profiterede for meget på laugenes
bekostning. I 1725 klagede Silke- og klædekræmmerlauget således over,
at flere jøder indførte nye kostbare klæder fra udlandet, som de ved
fortoldningen angav som brugte. Det betød, at der ikke skulle betales
toldafgift og at de efterfølgende kunne sælge de fine varer for en billigere
pris end silke- og klædekræmmerne. Ja, også knapmagerne gik det an
giveligt ud over, og hele 60 københavnske skræddersvende skulle være
blevetbrødløse af den trafik.For atkomme uvæsenet tillivsskred kongen
ind og forbød indførsel af brugt tøj fra udlandet
.26
Der skulle være plads
tilalle.
Men der fandtes andre og mere spidsfindige måder at bekæmpe
jøderne på. Den jødiske bager Berent Moses Anricht havde således
— tilbagerlaugets store fortrydelse — fået eneret tilat bage usyret brød til
Københavns jødiske menighed. Desværre for Anricht ville bagerlauget
ikke udstede den obligatoriskeanvisningtilathente gær hos bryggerlauget,
som man ellers var forpligtet til,og uden gær, kunne Anricht ikke bage.