93 / 249
Egennytten og detfælles bedste
91
G råd ige købmænd
For handelslaugene gjaldt helt særlige forhold. For étvar, hvad de interne
regler i handelslaugenes artikler foreskrev handelsmændene indbyrdes,
noget ganske andet var, hvordan den omkringliggende verden opfattede
deres skalten og valten med de fødevarer, som københavnerne var så
afhængige af. Da regeringen sidst idet 18. århundrede liberaliserede im
porten og eksporten ved at reformere landets toldvæsen, forvandledes
forretningsmændenes vilkår tilet rent tag-selv-bord, og klagerne over egen
nyttige og samfundsskadelige købmænd vandt frem med foruroligende
hast, for handelsmænd havde »sammenfrosne hjerter« som det ét sted
hævdedes.34
Der kunne næppe herske tvivl om, at den infrastrukturelle udvikling,
deriløbetaf Senmiddelalderen og Renaissancenhavde givetde europæiske
købmænd adgang tilen lang række nye markeder, hvor fødevarer kunne
afsættes tilen god pris,var med tilatskabe en stærkuviljemod segmentet
af købmænd. Det stadig større antal kornudskibninger, bestemt for
videresalg på det internationale marked, der idet 18. århundrede fandt
sted fra mange europæiske havne, var i høj grad afhængig af, at der
Den florissante periode afspejlede sig ikke mindst ved mylderet a f handelsskibe i Københavns
havn og de vældigepakhuse, der skød op på den tid. Her skildret a f T. C. Dønning i 1796.
(Københavns Museum)