98 / 249
96
Veter Henningsen
onde og ildesindede mennesker kunne finde på at spekulere i fattige og
trængende medborgeres nød?46 At modviljen så for en stor dels ved
kommende skyldtes, atmenigmand ganske enkeltikke kendte ellerforstod
handelens natur, var en anden snak. Som en handelsvenlig skribent
forklarede ijanuar 1800, såvar det urimeligtatanklage en købmand for at
være umoralsk, blot fordi han opkøbte korn iudlandet, opmagasinerede
det iKøbenhavn og senere reeksporterede det tiludlandet. Kornet havde
aldrigværet bestemt for danske munde og købmanden stjalintet fra sine
medborgere: »Men skulle handelsmanden se sigudsat for atsættes iklasse
med ågerkarle eller for at anses som blodsuger, fordi han udfører igen
den rug, som han selv havde indført, hvo ville da have det ringeste med
kornhandel atgøre?47«.Det kan der jovære noget om.
M o ra lsk -økonom iske fo ransta ltn inge r
Det var ellers ikke fordi myndighederne ikke forsøgte at gøre noget ved
handelsfolkets påståede griskhed. Ikke alene fastsatte man, som tidlig
ere nævnt, priserne på de mest basale fødevarer, man oprettede også
offentlige korn- og brændemagasiner, der ikrisetider skulle sælge ud tilde
fattige for ’rimelige’priser, dvs. priser under markedsprisen. I så hårdt et
klima som det danske, hørte brændsel uundgåeligt tilen af livets højeste
fornødenheder, og købmændene drev,som med altandet, også ublu opkøb
og prangen med brændsel. I 1709 skred kongen ligefrem ind og beordrede
Admiralitetet tilathave opsyn med indkommende skibe, der førte brænde
i lasten, for »det er kongen foredraget«, som det hedder, »at en del af
indvånerne, særdeles af dem ved den nye havn [købmændene iNyhavn],
skal opkøbe store partier af brændeved, når skibe dermed tilstaden kom
me, og den siden tilforprang udhøkre, de andre af indbyggerne, som der
tilkunne trænge, tilmærkelig betryk og skade«.48
I 1740 oprettedes der på kongens foranledning et offentligt brænde
magasin ved tømmerpladserne ved Toldboden.49Også kornmagasiner op
rettedes der, ligesom der blev givet påbud tilbagerne o m at holde store
kornforråd, så man kunne undgå mangelsituationer.50 I 1789 anlagdes
endelig en såkaldt stående ellerbestandig provideringskommission, der fik
tilopgave atsikre,atderaltidvartilstrækkeligtmed fødevareribyen. 11784
var det blevet bestemt, atMagistraten skulle tilvejebringe en oversigt over
byens behov fortilførselaf korn og hvert efterårindsamle oplysninger o m
byens folketal,o m antalletaf heste og andre kreaturer, o m tilstedeværende
kornforrådhos bagerne,bryggerne,brændevinsbrænderne,vognmændene,
hyrekuskene, grossererne osv. Tillige skulle Magistraten sørge for, at hør