99 / 249
Egennytten og detfælles bedste
97
kræmmerne var forsynede med de varer, som krævedes til de fattiges
føde, dvs. salt, sild og tørfisk, og at spækhøkerne havde et nærmere an
givet forråd af smør, flæsk, ost og lignende. Alle disse opgaver overgik
nu tilden nye provideringskommission, der senere samme år også fik til
opgave at overveje, hvad man kunne gøre for at sikre byens forsyninger
af brændsel.31 Så jo, byens myndigheder gjorde en hel del for at leve op
til de moralske forpligtelser og de mange skjønne ord o m almenvel og
borgerdyd.
Foruden alle disse prisværdige initiativer forsøgte myndighederne
at spæde tilmed offentlige almisser, der uddeltes gennem fattigvæsenet,
og ved at oprette offentlige arbejdshuse, hvor en arbejdsløs garanteredes
beskæftigelse og dagløn.52 Håndværkernes interesser forsøgte man at
balancere imellem, således at ingen trængte sig ind på andres gebet eller
forbrød sig mod laugsartiklerne, samtidig med at man på den anden side
også gerne så, at det frieinitiativ fikmere råderum end hidtil. I 1795 blev
dette ligefrem skrevet ind iKøbenhavns Magistrats ’jobbeskrivelse’,idet
det i en embedsinstruks blev fremhævet, at det var en af Magistratens
fornemste opgaver at »anvende alle lovlige midler tilat indskrænke ska
delige monopoler, der undertrykker virksomhed, tillukker vejen for ar
bejdsomhed og kvæler almennyttig kappelyst iblandt medborgere«.53Det
var en vanskelig balanceakt, og nogen succes kan man vel ikke sige, at
Magistraten havde på dette felt.
Handelslivet og isærkornhandelen stodman imidlertidmere famlende
overfor. På den ene sidevar handel etgode, der var tilstor fordel for både
København og forstaten som helhed. På den anden sidegikdethellerikke
an, atkøbmændene berigede sigfor meget på almenvellets bekostning, og
detvar jo netop det, de gjorde -hvis man vel atmærke fæster lidtiltidens
kritikaf købmændene.54
Det var faktisk en af den københavnske politimesters kerneopgaver
at overvåge byens handelsliv, god ro og orden på torvepladserne og at
laugenes artikler blev efterlevet. Politimesteren og hans betjente skulle
personligtindfinde sigpå byens torve og sikre,atpristaksterneoverholdtes,
atingen købmand opkøbte så store kvantum af fødevarer, at der ikke var
noget tilbage til de andre borgere og at de handlendes lodder og vægte
holdt de rette mål. Én gang årligt skulle alle handlende desuden indfinde
sigpå byens justérkammer iVejerboden på rådhuset foratfåeftersetderes
lodder og vægte. Sådan havde det været siden 1683.5
Myndighederne forsøgte altsåatkontrollere og styrehandelen, således
som man var beordret tilaf kongen og hans kancellipå Slotsholmen. Men