20 / 99
at m an ikke kunne lade trafikken mellem K øbenhavn og
Christianshavn bero på den ene bro, der tid efter anden
m å tte undergå langvarige repa ra tione r, og i ildebrands-
tilfælde »m aatte Christianshavn sættes i øjensynlig Fare,
n a a r B randansta lte rne ikke straks kunde komme dem til
Hjælp, og Hus- og Grundejendommenes Forringelse p aa
Christianshavn dermed opkomme, hvis Værdi for den største
Del m aa tte forsvinde fra det Øjeblik, en nu a fb rud t K om
mun ikation med K øbenhavn tru e r med Usikkerhed«.
M ag istraten gjorde de 32 mænds ord til sine og unde rstre
gede yderligere nødvendigheden a f en reservebro, fordi
»O verfart med Baade eller and re Fartø jer, F lydebroer, Pon
tons« i påkommende tilfælde ville være et langsommeligt og
bekosteligt befordringsmiddel.
M en da det så skulle afgøres, hvem der skulle betale, ja ,
så fik p iben en anden lyd. De 32 mænd henviste til den b e
kendte sag, »at i enhver S tat a f Nødvendighed v a r ind re tte t
adskillige Departemen ts, hvo raf ethvert var tildelt sin Andel
afpub likk e Ind tæg ter og Udgifter . . .«. Stadens egne m id ler
va r i forvejen utilstrækkelige, »idet dens Ø vrighed og Politi
skal lønnes deraf, Veje og publikke Bygninger og In d re tn in
ger d e ra f vedligeholdes«, og da Langebros vedligeholdelse
først va r lagt unde r et ande t departem en t, ville »det anførte
Spørgsmaals Besvarelse saaledes falde a f sig selv, a t Staden
kan p aa ingen M aade indlade sig i vedkommende Udgifter«.
16
Langebro i privat entreprise
Så billigt kunne byen nu alligevel ikke slippe. Efter videre
forhand linger blev udgifterne til frem tidig vedligeholdelse
fordelt med lige store dele på militæret, havnevæsenet og
staden. Ingen a f p a rte rne ville dog påtage sig a t overtage
a rbejdet mod refusion fra de andre, men så tilbød hofarki
tekt K irkerup at påtage sig vedligeholdelsen for de følgende
20 år. H an skulle så have udb e ta lt det fastsatte beløb, ialt
600 rigsdaler årligt. Hvis Kn ippelsbro v a r und e r repa ra tion ,
skulle passagen være fri. Ellers skulle alle, und tagen m ilitær
personer, betale bropenge, og der skulle anvises K irkerup
plads til bolig for den mand , som skulle opkræve dem, ved
»en a f Enderne«. Det blev p å Christianshavns-siden, a t
Bomhuset blev opført, og taksterne v a r for en vogn med
svært læs fastsat til 6 skilling, for en k a re t eller chaise til 4
og for en tom arbejdsvogn eller en ry tte r til 2 skilling.
K irkerup skulle også kunne tage sig be ta lt efter samme
tax ter, som g ja ld t for Knippelsbro, a f de fartøjer som passe
rede, og for hvilke vindebroen skulle trækkes op.
M en et p a r å r senere fik Langebro endnu en bomm and .
H an skulde opkræve den lovbefalede afgift a f det »hvide Gulv-
og Strøesand«, de r i hine tide r blev indført til byen i så store
mængder, a t »P ram - og S tenfører-Lauget« som forpag ter a f
afgiften havde fået lov til a t lægge en bom ved broen.