72 / 109
FRA
ST I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Fodgængertunnel ved Jagtvej
udført af afløbsafdelingen.
Afløbsafdelingens ekspertise
i tunnelbyggeri blev også
udnyttet i forbindelse med
udbygningen af vejnettet.
Omkring 1970.
tyk stråle ind i tunnelen. Der var dog ingen fare for
de folk, som arbejdede i tunnelen, idet man havde
pumper, som pumpede vandet bort. Trods dette blev
den da 600 meter lange tunnel næsten fyldt halvt
op, inden man fik lukket kloakledningen og kunne
begynde oprydningen i tunnelen. I alt omkring 10-15
m3slam var røget ned i tunnelen og havde samtidig
skabt et tilsvarende krater i fyldlaget oven over. Dette
krater blev atter fyldt op med sand og grus, og på
grund af den fastere fyld højere oppe var der ikke sket
en sammenstyrtning af vejen, hvilket kunne have haft
alvorlige følger.97
Siden 1920'erne havde man fået udført kloakarbej
det som beskæftigelsesarbejde for at holde udgifterne
nede. Det gik ikke længere. Brugen af arbejdsløse
betød en hyppig udskiftning af arbejdere, og da der
her skulle benyttes en række forskellige maskiner,
som krævede en del oplæring, valgte man at have
fastansatte folk. De mange begyndervanskeligheder
blev også overvundet. Da man var omkring halvvejs
på strækningen, var de indarbejdede rutiner med til,
at den sidste del forløb meget planmæssigt. Der blev
indført toholdsskift, og i gennemsnit blev der arbejdet
2 meter frem pr. dag. Anlægsarbejdet startede den
1. november 1954 og var afsluttet den 1. september
1956.
I 1961 tog man en ny, tysk metode i brug: den
såkaldte "Messervortriebverfahren" - knivfrempres-
ningsmetoden. I takt med udgravningen fortil afstives
udgravningen af knive i form af vandret forskydelige
tunneleringsjern, der bliver understøttet af mobile
profiljernsbuer og den støbte profil. I 1967 udviklede
afløbsafdelingen en mere raffineret metode, hvor der
skete en vekselvis frempresning af knive og ramme
konstruktion. Hermed blev frempresningskræfterne
alene overført som friktion imellem de knive, der ikke
var i bevægelse, og jorden. Altså uden at belaste den
ny tunnelkonstruktion, der var under opbygning ba
gest i skjoldet.
Metoden gjorde det lettere at arbejde gennem de
meget uhomogene jordlag, der kendetegner byens
undergrund. Her veksles ustandselig mellem hårde
forekomster af kalk og sten og helt bløde og løse,
grænsende til flydende lag. Samtidig blev frempres
ningskræfterne reduceret fra flere tusinde tons til få
hundrede tons. Denne stykvise fremføring var desuden
mere skånsom over for den omgivende jord, bygnings
fundamenter, ledninger og lignende.
Metoden skabte opmærksomhed i udlandet, og
en række fagfolk fra Europa samt Japan har i årenes
løb besigtiget arbejderne. Metoden er derved blevet
eksporteret.98
6 8