KøbenhavnskeBoligtyper

børn behøver boliger med een opholdsstue og flere kamre, hvad

der omtrent kan tilvejebringes indenfor samme areal som to-

værelseslejligheder. Kamrene er i virkeligheden vigtigere end op

holdsstuen og konsekvensen heraf maa blive, at de allermindste lej

ligheder kun kommer til at bestaa a f kamre. Men publikum er kon

servativt paa det punkt. Det er lejligheden paa 2 værelser og, naar

der er raad til det, lejligheden paa 2 værelser og kammer der

foretrækkes og karakteristisk nok ser man oftest kammeret be

nyttet som „herreværelse", hvorfor boligselskaberne i almindelig

hed kræver en dobbeltdør mellem kammeret og stuen. Unge ægte

par kan naturligvis bruge den to værelseslejlighed naar de indretter

sig paa den maade, at de hver har et værelse til fælles opholds- og

soverum, men for børnerige familier maa man, særlig jo længere

vi naar ned i samfundslagene, kræve en adskillelse mellem sove

rum og opholdsrum. Henning Hansens første type a f denne art

i Solgaarden var en betydningsfuld indsats. Den blev ikke type-

dannende, fordi tiden dengang endnu ikke var moden. Men nu

kommer disse typer utvivlsomt.

„Variable" typer

E n

anden type, der utvivlsomt ogsaa, muligvis i forbindelse med

ovennævnte type med mange kamre, vil vinde udbredelse i frem

tiden, er de

variable typer,

typer med en konstruktiv, installations-

mæssig kerne, og derudover lette, foranderlige skillerum. Der

tænkes her ikke paa sammenklappelige vægge eller anden ind

viklet mekanik, typer, der særlig i Tyskland og Amerika har væ

ret experimenteret med, men paa planer, hvor de bærende kon

struktive led er formet saaledes, at arealet let kan varieres i større

eller mindre opdelinger efter brugerens behov.

Eskil Sundahl har paa Håstholmen ved Stockholm, (IV 44f), udført

saadanne typer, ogsaa flere a f vore egne bebyggelser har, mere eller

mindre stærkt udtalt, en saadan udformning, f. ex. Godthaabs-

vænge, (IV44a) og Damtoften, (IV^d ). I sin yderste konsekvens

er dette princip udtrykt i den ovenfor nævnte smukke plan a f

Ziimdahl og Ahrbom, (IV^b ), hvor der findes 6 variations

muligheder. A f disse er den sidste en opdeling i lutter kamre,

logisk som sagt ifølge moderne boligkrav, men alligevel den

mindst tiltalende a f varianterne.

Typer med flere lejligheder pr. trappe

Typerne med

mere end 2 lejligheder pr. trappe

burde kunne an

vendes mere. Mange steder i udlandet, saaledes i Stockholm og

Wien dominerer de stærkt, men herhjemme er der byggelovsmæs-

sigt gjort, hvad der kan gøres, for at begrænse deres anvendelse.

De er saa økonomisk fordelagtige, at den omstændighed, at de

vanskelig kan gennemluftes, maa træde i baggrunden. Iøvrigt kan

man jo udlufte dem ad kunstig vej. Typerne er i almindelighed, hvad

der er ganske misforstaaet, anvendt ved dyre lejligheder, „ungkarle

lejligheder". Kun i Bentsens og Gordings, og i Monbergs kom

munale bebyggelser, (IV 35h, 45a)5 ved Rentemestervej er de an

vendt for helt billige lejligheders vedkommende.

I det første aar efter entrappesystemets indførelse blev 4 lejlig

heder pr. trappe gennemført paa een trappe i forbindelse med

brandaltaner, idet cirkulæret kun indeholder krav om altaner til

saavel gaard som gade, medens der ikke staar noget om at disse

to altaner skal høre til samme lejlighed. Denne planform blev

standset efter at være blevet gennemført i to tilfælde, hvad der er