— 99 —
interessere sig stæ rk t for Foreningens Arbejde tillige stillede strenge
Krav med Hensyn til Betingelserne for at faa Hjælp a f Foreningen
løvrigt maa de skærpede R eg ler ses som et Udslag a f Bestræbelser for
at gøre Uddelingen a f Foreningens tilbagegaaende Indtægter saa ret-
færdig som mulig.
I
E fteraa ret
18 78 ,
da de ekstraordinære Foranstaltn inger i Anled
ning af Arbejdsløsheden v a r ophørt, og der v a r Spørgsm aal om F o r
eningens Forhold til de alene paa Grund af Arbejdsløshed Trængende,
havde Foreningen blot fastslaaet, at man maatte bort fra de A fvigelser
fra Vedtægterne, der havde fundet S te a den foregaaende Vinter under
den da rejste Arbejdsløshedsbevægelse, og paany betragte Arbejds-
Øs d som enhver anden T ran g saa rsa g . Figesom man da ikke havde
opstillet sæ rlige Begrænsn inger i Adgangen til at faa Hjælp for dem,
der v a r kommen i T ran g paa Grund a f Arbejdsløshed, saaledes blev de
fire sidste af de foranstaaende R eg ler enten helt ophævet eller væ sen t
lig mildnet ved den næste Hovedrevision af Foreningens Vedtægter,
dei fandt Sted i
1908
(pag.
13 7 ) .
Reglen om Enker med flere Børn blev
saaledes ophævet og erstattet med en Regel om, at Mødre med Børn
fortrinsvis bør hjæ lpes. Bestemmelsen om Arbejdsløshed blev dog
bibeholdt og saa ved denne Fejlighed .
M eden s l a l e n er om Fo ren in gen s V ed tæ g ter, sk al endnu næ vnes,
at der p a a et den 18 . D ecem b er 18 9 1 afhold t F o ren in g sra a d b lev v e d
taget fø lgende T ilfø je lse til G ru n d reg le rn e : »Ingen kan understøttes,
sam tidig med at han m o d tag er A lderdom sunderstø ttelse efter L o v af
9. April 18 9 1.« B estemm elsen sk y ld e s den Om stændighed, at L o ven
gjorde det til P lig t fo r Kommunerne i U nd erstø ttelse at g iv e, »hvad der
til enhver T id b ehøves til den U nd erstø ttedes og F am iljen s nødvendige
nderhold eller til K u r o g P le je i S y gdom stilfæ ld e .« Und er H en syn
til, at man n a vn lig p a a det T id spunk t ikke h avd e nogen S ikk erh ed for,
hvorledes Kommunen vilde ud fø re denne Bestemm else, b lev der paa
Fo rem n g sraad e t a f V e k s e le re r
A. F. Lamm
stillet et Æ n d rin g s fo rs la g
gaaende ud paa, at F o rs la g e t sku lde a ffa tte s sa a le d e s :
»I Reglen
kan
ingen . . . « , h vilk e t Æ n d r in g s fo r s la g im idlertid b lev fo rk astet, og fø rst
ved Hovedi
evisionen i 1908 fik R e g len denne m ildere A ffa tte lse
(Pag. 13 7 ) .