109 / 329
— 103 —
M angel p a a M id ler. Han a n sa a det fo r at væ re fo rm a alstjen tlig t og
stemmende med Komm unen s Økonom i at tilstaa U nd erstø ttelser o g sa a
udenfor F a ttig væ s e n e t. A lt, h v ad Kommunen fo r T iden g jo rd e i den
Retning, in d sk ræ n k ed e sig til, at den yd ed e et B id ra g til U nd erstø ttel
sesfo ren ingen s A dm in istration , men denne F o ren in g bestem te selv,
hvem den vild e understø tte, og det beroede p aa Om fanget af de M idler,
den raad ed e o v e r, i h vilken U d stræ kn in g den kunde y d e Understø ttelse.
B o rgm e ste r
Jacobi
a n sa a det ikke fo r rig tig t, at Kommunen indlod
sig paa at lindre en sa a d an Nød p a a anden M aad e end gennem F a t tig
væ senet, A ld e rd om sfo rsø rg e lsen o g and re hidtil benyttede F o rm e r fo r
U nd erstø ttelse, idet Kommunen m aatte rette sig efter de b estaaende
L o v re g le r, h v ad enten m an fand t dem rig tige eller ikke.
Herman T rie r
hen viste h e ro v e rfo r til, at den T an k e at holde
Fo lk oppe gennem H jæ lp fra Kommunens S ide uden for F a ttig væ se n e t
fo rlæ ngst v a r genn em fø rt uden for K jøbenhavn , sæ rlig i L an d k om
munerne, gennem D e F a ttig e s K a ss e , h vis M idler n avn lig tilv e jeb rag te s
ved T ilsku d fra Komm unerne, og det fo rtjen te i h vert F a ld O v e rv e je lse ,
om man ikke o g s a a i K jøb enh avn i S ted et fo r at henvise T ræ n gend e til
en enkelt p riv a t F o ren in g , burde lade Kommunen o rgan isere en saad an
K a sse og h a v e H a and i H anke med den. Det v a r natu rligt, at T an k en
om en sa ad an In stitu tion .kom frem , n a a r man mente af R e tfæ rd ig h e d s
hensyn ikk e at burde h jæ lpe til en b eg ræ n set T id , fordi man ikke
kunde h jæ lpe hele A a re t igennem . Understø ttelsesfo ren ingen h avd e
næppe kunnet h jæ lp e i det fornødne Om fang, da den h avd e fo r fa a
M idler til sin R a a d ig h ed . Den O pgave at holde F o lk fri af F a tt ig
væ senet vild e a tte r og a tter p a a træ n g e sig fo r Kommunen, indtil den
blev løst, og den Indvend ing derimod, at Lo vg ivn in gen tra ad te hin
drende i V e jen , v a r — bo rtset fra , om den v a r rig tig, — i V irkeligheden
in tetsigende, thi der kunde g iv e s n y e L o v e , og Kommunen kunde se lv
bane V e jen h erfo r. S lu tte lig v ed to g e s M ag istra ten s Indstilling med alle
Stemm er mod 6 .
Den anden An ledn ing v a r et A nd ragend e af 8 . F eb ru a r 189 3 fra
Kjøbenhavns Understøttelsesforening
om F o rn y e lse af det nu igennem
seks A a r y d e d e T ilsku d p a a 10 000 K r. til B e strid e lse af dens Adm in i
stration sudgifter. D er h avd e A a re t i F o rv e je n under H en syn til, at