111 / 329
— 105 —
var, burde Fo ren in gen efte r hans M en ing h av e undladt at fremkomme
med sit A n d ra g end e . Han h avd e se lv i sin T id væ re t Medlem a f dens
B e sty re lse , og m an h avd e den G a n g stillet sig p aa det Standpunkt, at
Kommunen og Fo ren in gen burde a rb e jd e h v e r fo r sig . Dette v a r i F o r
eningens In tere sse , thi det kunde ikke un d g aa s, a t Kommunen, n aar den
støttede Fo ren in gen , o g s a a b lev berettiget til at k ritisere den M aad e,
hvo rpaa den v irk ed e .
T ømm erm ester
Kuyser
erkendte, at det streng t taget vel ikke
stemte helt med de P rin c ip p e r, Kommunen ellers fulgte, n a ar den i en
Del A a i h avd e g iv e t et B id r a g til Und erstø ttelsesfo ren ingen s Adm in i
stration som ko stn inger, som i V irkeligheden v a r et B id ra g til dens hele
V iik som hed , men p a a den anden S id e v a r det b estand ig bleven g jo rt
gæ ldende, at Fo ren in gen v irk ed e i en saad an U d stræ kn ing og paa en
saadan M aad e, at den u tvivlsom t lettede Kommunens B y r d e r og g a v
Kommunen en ind irek te F o rd e l.
S ag en b lev hen vist til 2 . B ehand ling , under hvilken
J. Jensen
e ik læ ied e , at n a a r han v ild e stemme fo r et B id ra g til U nd erstø tte lse s
foreningen, v a r det fo r at b e v a re den bestaaende Forb indelse med F o r
eningen og i T illid til, at den i sin V irk som hed vilde vide at tage de
Hensyn, som n ød ven d ig vis m aatte ta g e s af en saad an Institution, n a ar
den fik H jæ lp fra det O ffen tlige. H vis der v a r Ud sigt til i den næ rm este
Tid at komme ind p a a en O rdning, h vo rved Kommunen paa en eller
anden M aad e kunde støtte en Institution, der stod udenfor F a tt ig
væ senet, i L igh ed med D e F a ttig e s K a sse , vilde han hellere g a a med
hertil, men noget sa a d an t fo re la a jo ikke.
A rk itek t O.
V. Koch
anbefaled e at stemme fo r Bevillingen , som v a r
analog med de B id ra g , der i Landkomm unerne b lev yd e t De F a ttig e s
Kasse. D er v a r her T a le om B y e n s stø rste velgørende Fo ren ing, som
bl. a. h avd e den O p gave at h indre, at F o lk kom under F a ttig væ sen e t,
og denne O p g a v e m aatte Kommunen b aade af humane Grunde og a f
K logsk ab sh en syn støtte.
Herman T rie r
tiltra ad te den sid ste B em æ rkn ing. Det v a r netop
det P rin c ip sp ø rg sm a a l, der nu skulde a fg ø re s, om det v a r Kommunens
Opgave at y d e H jæ lp uden for F a ttig væ se n e t. D er kunde ikke, som af
Bo rgm ester Ja c o b i fo rsø g t, d ra g e s en sk arp G ræ n se mellem H jæ lp til