115 / 329
— 109 —
fo rk lare, a t U nd erstø tte lse sfo ren in gen s Ind tæ gter ikke h ave holdt
Sk rid t med B efo lkn in g en s T ilvæ k st, ja at de o rd inæ re og e x trao rd i-
nære B id r a g endog i de senere A a r have væ re t jæ vn t tilb ag eg a a -
ende. Det e r d e rfo r heldigt, at der nu b yd e r sig en L e jligh ed til at
indprente O ffen tligheden , h vo r uund væ rlig denne Fo ren in g er bleven
som L e d i H o v ed stad en s V elgø renhed , og hvo r sto r N ytte den lige fra
første F æ rd h a r g jo rt, dels ved at
hjælpe de F a ttig e o v e r de tran ge
Tider, n a a r S y g d om og F o r s ø r g e
rens Død eller V in tren med dens
A rb ejd slø sh ed h ar b ra g t dem i den
yd e rste Nød, dels o g s a a ved at p a a
virke dem m o ra lsk , netop ved g e n
nem de B e tin g e lse r, den stiller fo r
sin H jæ lp , at tvin g e dem til at føre
en æ rlig K am p fo r E k sisten sen . Det,
O ffentligheden a tter sk a l erkende,
er med and re Ord, at det er nød
vend igt i en S to rs ta d som K jøben -
havn at h ave en Institution, der er
tilstræ kk e lig v e l fo rsy n e t med M id
ler til at h jæ lpe dem, der ved F a t t ig
dom ere komne p a a L iv e ts S k y g g e
side fo r k o rtere eller læ ngere T id,
og som sam tid ig h ar fo rnu ftige P rin c ip e r fo r Uddelingen a f sine M idler.
En saad an F o ren in g m a a ikke væ re tvungen til altid at skulle se paa
Sk illin g en ; der e r m angfo ld ige L e jligh ed e r, hvo r der b aade sk a l an
vendes 100, m a a sk e 2— 300 K r. eller mere pa a een stræ b som F am ilje
fot at b iin ge den i V ej efter F o rsø rg e re n s S y g d om eller Død, medens en
mindre H jæ lp e r uden v irk e lig N y tte . Men dette er Fo ren ingen ikke i
Stand til, n a a r O ffen tligheden s v ig te r den med B id ra g . . . . N a a r de
M anges B id r a g derimod fo renes, kan der g iv e s sa a store Beløb, som i
hvert enkelt T ilfæ ld e e r nødvendigt, og H jæ lpen b liver derved en H jæ lp
til S elvh jæ lp , F am iljen sæ tte s i V e j og kan derved atter b ringes paa
Fode, s a a at den i F rem tiden kan fo rsø rg e sig selv. Det er denne F o r
CHR. DORPH