253 / 329
— 245 —
delelse herom indrykket i alle Byens større Blade. Den paagældende
Vedtægtsbestemmelse ændredes dog først ved den pag. 198 omtalte
Vedtægtsrevision i 1920.
En træffende Kaiakteristik af den herskende Tilstand indenfor den
private organiserede Velgørenhed fremkom kort Tid efter Opgivelsen
af det sidst omtalte Forsøg i den i 1912 af daværende Fattiginspektør
paa Frederiksberg /(.
K. Steincke
(den nuværende Justitsminister) ud
givne Bog: »Almisser eller Rettigheder. En populær Kritik af vort For
sørgelsesvæsen og Hjælpekassesystemet«, hvor det hedder saaledes
om den private Velgørenhed:
» ... Der ydes Hjælp ved Barsel, der uddeles Mælk til Spædbørn,
der oprettes Vuggestuer, Asyler, Plejeforeninger og Børnehjem, der
samles ind til Børnebespisning, Børns Landophold og Juleglæde, der
skrabes sammen til deres Beklædning ligefra Træskoene til Konfir
mationsstadsen, der startes Kliniker, Feriekolonier, Børnesanatorier
osv. osv. for blot at nævne en ringe Del af den private Virksomhed, der
sigter til at hjælpe
Børnene.
Alene i Hovedstaden virker 60—70 private
Foreninger for at tage sig af Børn og unge Mennesker, og dertil kom
mer de utallige Foreninger med andre Formaal! I Provinsen virker
ialt ca. 600 (!) velgørende Foreninger og Institutioner.
Denne Hær af Sammenslutninger er tilmed uden virkeligt Sam
arbejde, de enkelte Foreninger konkurrerer tværtimod hinanden ned
og udfolder i det hele en Febrilitet og en Iver, der næsten overstiger de
fleste af Medarbejdernes Mangel paa Kendskab til den Befolkning, de
ønsker at hjælpe, og til den Lovgivning, hvis Huller man mener at ville
udfylde. Og fremfor alt faar man ofte det Indtryk, at det at være For
mand eller Bestyrelsesmedlem er en Ærespost, og at det for Forenin
gen i langt højere Grad kommer an paa at repræsentere udadtil end
at være praktisk inde i de Sager, den har med at gøre. Paa alle Om-
raader taler man fra Overklassens Side om Sagkundskabens Betyd
ning, men til at hjælpe paa rette Maade gennem Foreninger udkræves
ingen Art af Sagkundskab, end ikke Kendskab til den gældende Lov
givning; enhver velmenende Dame er uden videre sagkyndig i Prin
cipperne for Forsørgelse.