254 / 329
Og hvad er det hele saa værdt? Af den Oversigt, der i 1910 blev
udarbejdet til Brug for den internationale Velgørenhedskongres i Kjø-
benhavn, fremgik det, at der i Hovedstaden aailig uddeles 2,7 Mill. Ki.
og i de øvrige Byer 1,1 Mill. »heri ikke medregnet Værdien af gratis
udført Arbejde«! Er man virkelig ikke i Stand til at se disse Beløbs
latterlige Lidenhed, fordelt paa 1000 Foreninger over hele Landet?
Med Fare for at saare dem, der virkelig lægger deres Sjæl i denne
Virksomhed, og som altsaa i hvert Fald fortjener Tak foi deies gode
Vilje, og skønt man kan synes at være uretfærdig overfor de Forenin
ger, der med en fornuftig Ledelse udfylder en i hvert Fald for Tiden
uundværlig Plads,.betænker jeg mig dog ikke paa at sige, at hele dette
forvirrede, planløse, ofte sentimentale eller forløjede Velgøreri uden
Kontrol og virkelig Indsigt i Samfundsforhold eller i Lovgivning, naar
alt kommer til alt, principielt gør mere Skade end Gavn.
Dets Hovedvirkning er — i hvert Fald i Storbyer — at demorali
sere Befolkningen, baade den, der skulde hjælpes, og den, der optræder
som Bidragyder, og det undrer mig derfor ikke, at de mere klart-
seende Arbejdere intet har tilovers for den heromhandlede private
Velgørenhed, der altsaa virker gennem Foreninger med tilhørende
Pressehyl, Opraab, Cirkulærer, »Dage«, Fester osv. Thi for det første
maa det skære den Arbejder, der har nogen Følelse for sin egen Men
neskeværdighed og Samfundsværdi, i Hjertet at være Vidne til al den
Humbug, der drives med selve Nøden, og dernæst gør det et ikke min
dre uhyggeligt Indtryk paa ham at se en stor Del af sine Klassefællei
— ofte ikke de mest trængende — successive tabe deres Selvfølelse,
demoraliseres og forvandles til Plattenslagere og Krumrygge, hvis
Formaal mere og mere bliver at rende rundt fra den ene Forening til
den anden for at »slaa« dem for Penge eller andet, snart under det ene,
snart under det andet Paaskud.
Men samtidig demoraliseres ogsaa »Velgørerne«! De mere ovei-
fladiske indenfor Overklassen, der stadig rendes paa Dørene med Op
fordringer til at yde til dit og dat, bilder sig ind, at der »jo gøres saa
overordentlig meget for de fattige«, og de dulmer deres urolige Sam
vittighed ved et Par Kroner i Ny og Næ, samtidig med at der hos flere
og flere opstaar et uundgaaeligt Lede ved det evindelige Prelleri i
— 246 —