Previous Page  259 / 329 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 259 / 329 Next Page
Page Background

Kommunalbestyrelsen at knytte et saadant Kontor til Fattigvæsenets

Administration, og den 19. April 1915 vedtog Kommunalbestyrelsen at

tiltræde en Indstilling fra Fattigkommissionen om Oprettelse af et Cen­

traloplysningskontor for Velgørenheden i Frederiksberg Kommune,

saaledes at det lagdes ind under Fattigvæsenets Administration.

Efter at de nødvendige Forarbejder var tilendebragt, traadte

»F re d e rik s b e rg Forsø rgelsesvæ sens O p ly s n in g s k o n to r

« i Funktion i

Oktober 1915. Kontoret modtog ugentlige Indberetninger paa trykte

Blanketter indeholdende Oplysning om Institutionens og den Trængen­

des Navn, Hjælpens Art og Størrelse samt Ydelsesdatoen. I Løbet af

Kiigsaarene blev Kontorets Benyttelse mindre og mindre, nærmest

som Følge af den overvældende Mængde af forskellige Uderstøttel-

ser, som den ekstiaoi dinære Lovgivning medførte, og som man ansaa

det for umuligt at indberette. Efter Krigens Slutning, da Forholdene blev

noget mere normale, tog Hjælpekassen paany Initiativet til en Drøf­

telse af Kontorets Virksomhed, og der afholdtes nu et Møde af de inter­

esserede Parter den 21. Novbr. 1919, hvor der var Enighed om at anse

det for heldigt, at Kontoret atter optog sin Virksomhed i videst muligt

Omfang. Det vedtoges at begynde fra 1. December, efter at man havde

vedtaget nogle Ændringer i de benyttede Blanketter og besluttet, at

Kontoret skulde meddele de forskellige Institutioner, naar en Person

i Løbet af en Maaned modtog Hjælp fra mere end een Institution.

F r e d e r ik s b e r g Komm une s O p ly sn in g s ko n to r« ,

som det nu benævntes,

virkede herefter atter en Tid, men paa Grund af det uhyre Arbejde med

Arbejdsløshedslovens Administration i 1921 blev det uoverkommeligt

for Hjælpekassen at indberette alle Understøttelser, og Benyttelsen af

Kontoret har siden da været stillet i Bero. Forsøget paa Frederiksberg

har saaledes ikke haft nogen bedre Skæbne end det, der i sin Tid

blev praktiseret i Kjøbenhavn, og Forsøget har godtgjort, at Sagen

i Virkeligheden næppe kan gennemføres, medmindre det paa en eller

anden Maade gøres til en egentlig

P lig t

for Institutionerne at be­

nytte det, saavel ved at give Indberetninger som ved selv at indhente

Oplysninger.

Det sidste Forsøg paa at oprette et fælles Oplysningskontor for

den private Velgørenhed i Kjøbenhavn stammer fra

D ronn ingens Cen— 251 —