261 / 329
— 253 —
fra Kommunens Side. Det meget betydelige samlede Beløb, der aarlig
anvendes i privat velgørende Øjemed, taler i høj Grad for Nødvendig
heden af, at dette sker. Men ligesom det næppe vil være muligt at
gennemføre en Løsning af Spørgsmaalet i den Form, man ved de
tidligere Forsøg har tænkt sig, nemlig som et Kontor, der skulde mod
tage og a tte r afgive Oplysning om, hvornaar og hvilken Hjælp der er
tilstaaet understøttede Personer, saaledes synes denne Løsning heller
ikke helt ønskelig eller praktisk, idet den i mange Tilfælde vil give
Anledning til Omsvøb og Dobbeltarbejde. En blot Oplysning om, at en
Person paa et vist Tidspunkt har modtaget en vis Hjælp, vil ofte ikke
være af tiisti ækkelig Værdi i sig selv, men maa suppleres med næ r
mere Oplysning om, under hvilke Omstændigheder den er ydet paa
gældende, og, hvis det er muligt, tillige andre Oplysninger om ved
kommendes Forhold. Man vil med andre Ord alligevel ikke kunne nøjes
med de begrænsede og andenhaands Oplysninger, et saadant Kontor
vil kunne give, men maa søge direkte Forbindelse med den Institution,
der virkelig kender paagældende.
Hvad det først og fremmest gælder om, er at faa et Register over
alle dem, der kendes af offentlige eller private Hjælpeinstitutioner, kun
indeholdende Navn og Adresse paa dem, der kendes af Institutionerne,
samt Angivelse af den Institution, der virkelig kender vedkommende,
men iøvrigt ingen Oplysning om Hjælpens Art eller Omfang eller i det
hele andre Oplysninger, idet der herom maatte rettes Henvendelse
direkte til vedkommende Hjælpeinstitution. I Kristiania har det vist sig
muligt at løse Sagen efter dette Princip. Et saadant Registers virke
lige Betydning forudsæ tter naturligvis som foran bemærket, at der
indføres en egentlig Indberetningspligt for alle Hjælpeinstitutioner, og
omvendt at disse alle bliver forpligtede til selv at indhente Oplysning.
Men dette vilde formentlig ogsaa vise sig lettere at gennemføre, naar
Indberetningernes Indhold blev begrænset som ovenfor nævnt. Hvis
afgørende Hensyn ikke talte for at knytte Registret direkte til Forsør
gelsesvæsenets Administration, kunde det have været en praktisk Udvej
at benytte Folkeregistret til at modtage og afgive de her omhandlede
Oplysninger.