DenFrieFattigforsorgKjøbenhavn

— 2 5 5 —

gerrepræsentationen i Aaret 1865. Et Uddrag af nævnte Udvalgs Be

tænkning vil antyde, hvorledes Udvalget tænkte sig det frivillige F a t

tigvæsens Opgaver med Hensyn til forebyggende Foranstaltninger i

Kjøbenhavn:

»Et frivilligt Fattigvæsen maa formeentlig stille sig en dobbelt Op

gave. Det maa for det Første afhjælpe den Nød, der kræver øieblikke-

lig Hjælp; det maa fremfor Alt ved at støtte de Trængende i rette Tid,

medens de endnu kæmpe for at opretholde deres personlige Selvstæn

dighed, bevare dem fra at komme ind under det offentlige Fattigvæsen.

Men tillige maa det have et vaagent Øie for Fremtidens Krav ved saa-

vidt muligt at imødegaae den Armod, som maa forudsættes at ville

indfinde sig, saafrem t den ikke forebygges itide. Det er ikke nok at

bøde paa Fattigdommens Virkninger; man maa opsøge Kilden til

Armoden og bestræbe sig for at ramme Ondet i Roden. Blandt saa-

danne forebyggende Foranstaltninger, hvis Nødvendighed saavel fra

det økonomiske som fra det moralske Standpunkt ikke noksom kan

fremhæves, fordi de ikke yde den Trængende nogen direkte Under

støttelse, men hjælpe ham til selv at holde sig oppe paa en Tid, da E r

hvervskilderne ellers vilde standse, skal Udvalget exempeivis anføre

Sparebanker med ganske smaa Indskud (penny saving banks), Laane-

banker og billige Laanecontoirer mod Pant, en hensigtssvarende O rd

ning af Forsikringen for Sygdomstilfælde, af Alderdomsforsikringen

og af Begravelseskasserne, en lettet Adgang til Overlevelsesrente for

Enker og Børn, fremdeles Arbeiderboliger, navnlig saadanne, af hvilke

Arbeiderne selv kunne blive Eiere, endvidere Konsumforeninger,

Arbeidsanstalter med lavere Arbeidsløn, Contoirer til Anviisning af

Arbeide for ledige Arbejdere samt endelig saadanne Institutioner, gjen-

nem hvilke Arbeidernes Fagdygtighed og almindelige Udvikling kan

fremmes . . . «

Det maa i Sandhed siges, at man i de Tider ikke var bange for at

sætte den private Velgørenhed et stort Maal og overdrage den betyde

lige Opgaver at løse. Der bestod blot en uløselig indre Modsigelse

mellem Opgavernes Storhed og de ringe Midler, man anviste til deres

Løsning, idet Midlernes Tilvejebringelse var tænkt overladt aldeles til