72 / 329
— 6 6 —
reglers filantropiske Karakter. Bestemmelsen stammer fra Fæ lles
bestyrelsens Forslag, hvori den var optaget paa Kommunens Foranled
ning, idet Borgmester
Knudsen
under de Forhandlinger, Fællesbe
styrelsens Forretningsudvalg førte med ham, holdt bestemt paa, at det
m aatte være en fast Regel ikke at lokke fremmede Kommunei s Fattige
eller Udlændinge til Kommunen ved den frivillige Fattigundeistøttelse.
Intet Medlem fra en fremmed Kommune, ingen Udlænding buide
understøttes, den Regel burde efter hans Mening den frivillige Under
støttelse ligesaavel som det almindelige Fattigvæsen følge piincip-
mæssig. Kravet om Forsørgelsesret havde ogsaa mødt megen Mod
stand i Understøttelsesforeningerne, som fandt det stridende mod de
Grundsætninger, der va r ledende for Foreningernes Virksomhed, at
udelukke værdige Trængende fra Fljælp, blot fordi de ikke i et vist
Antal Aar havde opholdt sig her i B
3
æn, og det var derfor bleven modi
ficeret fra at være- en absolut Betingelse til en Regel, hvorfra Und
tagelse kunde gøres. Alligevel maa det siges, at der næppe er nogen
anden af Foreningens Grundregler, der lige siden Foreningens Stiftelse
har væ ret Genstand for en saa almindelig og stæ rk Kritik som denne
Bestemmelse, ligesom den har medført meget stort Besvær for Fo r
eningen selv og dens Medarbejdere paa Grund af de Vanskelighedel,
der altid har væ ret forbundet med at faa nøjagtige Oplysninger om
Forsørgelsesstedet. Det har derfor heller ikke kunnet undgaas, at Fo r
eningen angaaende Bestemmelsens Anvendelse i Tidens Løb har mod
taget Besværinger saavel fra Magistraten over, at der blev taget foi
lidt Flensyn til Mangel paa Forsørgelsesret, som fra Bidragydere ovei,
at der blev taget for meget Hensyn hertil. Ogsaa fra de Institutioner,
der har støttet Foreningen med Tilskud, er der fremkommen Besvæ
ringer i saa Henseende, f. Eks. fra Den Raben-Levetzauske Fond. Man
kunde ikke forstaa, at Foreningen havde bøjet sig for Kommunens
Krav om at tage Hensyn til Lovgivningens besværlige Bestemmelser
om Forsørgelsesstedet. Af det følgende vil det endelig ses, at Bestem
melsen gentagne Gange er bleven stæ rk t kritiseret i Rigsdagen.
Drøftelserne i de foregaaende Aar havde væsentlig drejet sig om
selve
Organisationen
og om
Forretningsgangen.
Naar der ikke desto
mindre havde væ ret saa stor Uenighed om disse Spørgsmaal af til