73 / 329
— 67 —
syneladende mere formel Art, hænger det som foran omtalt sammen
med, at de dækkede over en dybtgaaende Forskel i Opfattelsen af
selve Qei ningens Karakter som kristelig eller som human, som en
Menighedssag eller som et almindeligt borgerligt Anliggende. Med
Hensyn til Organisationen og Forretningsgangen blev man i de ende
lige Vedtægter staaende ved det pag. 60 anførte Grundlag for de i 1873
74 genoptagne Forhandlinger, der havde ført til Sammenslutningen.
Af Forkæmperne for en fastere Sammenslutning end den under
Fællesbestyrelsen, selv efter dennes Omdannelse, herskende, var det
sikkert ventet, at en saadan Sammenslutning vilde blive Signalet til,
at de, der hidtil havde holdt sig tilbage fra at støtte den private
organiserede Velgørenhed, nu vilde yde deres Støtte. Men medens den
faste Organisation frembød utvivlsomme Fordele i Retning af en ens
artet Gennemførelse af Reglerne for Virksomheden over hele Byen,
skuffede den snart de Forventninger, man havde knyttet til den med
Hensyn til Tilvejebringelsen af rigeligere Midler og Opnaaelse af alles
Støtte. Og det er maaske et Spørgsmaal, om man ikke under de da
værende Forhold i denne Henseende havde staaet sig ved at bibeholde
den Organisation, der bestod under den omdannede Fællesbestyrelse,
og som med sin stæ rkere Decentralisation havde bedre Betingelser for
i de enkelte Sogne at faa de private Bidragydere i Tale.
Allerede i Foreningens første Aarsberetning siges det, at Forenin
gen i Aarets Løb vel har vundet ikke ubetydelig Indgang i den alminde
lige Bevidsthed som en nyttig og gavnlig Institution, men dog ikke er
kommen til at staa for alle som en nødvendig og uundværlig Institution
og ogsaa har følt T rykket af ikke at være raadig over de fornødne
Midler til en fyldig Gennemførelse af sit Formaal: at modarbejde
Fattigdommen ved at yde Hjælp og Understøttelse til værdige T ræn
gende. Navnlig fremhæves det, at Foreningen maa kunne blive støttet
kraftigere af mindre Bidragydere, end det hidtil har været Tilfældet.
Følgen af denne mangelfulde Tilslutning var da ogsaa, at Foreningens
pekuniære Status ved Aarets Slutning var mindre gunstig, saaledes
at man f. Eks. havde maattet forbruge et Beløb af 4000 Kr., der ved
testamentarisk Bestemmelse var tilfaldet Foreningen efter Kammer
herreinde
Brun,
f.
Bügel,
til Krogerup, og hvoraf det var besluttet at
5*