76 / 329
— 70 —
n a lre ts a s s e s so r
M advig ,
sku lde sæ tte sig i Fo rb ind else med de a lle
rede b esta aend e ve lg ø ren d e F o ren in g e r fo r om m u ligt at opn aa E n s
a rteth ed i F rem g an g sm a a d e n og den hu rtigste og m est e ffek tiv e Fljæ lp.
F o ren in gen s L e d e lse h avd e under d isse Fo rho ld hidtil ind taget
en tilb ag etrukk en Fioldning. M an næ rede K Engstelse fo r at fo i e ta g e
nogetsom helst ek strao rd inæ rt S k rid t ud fra den B e tra g tn in g , at selv
om der d e rv ed fo rb igaa end e kunde frem s k a ffe s b e tyd e lig stø rre B eløb
til H jæ lp fo r de T ræ n g end e , vild e dette som enh ver fo rc e re t B e væ g e ls e
let v irk e slappende fo r den p a afø lgend e T id , tilm ed da den e k s tra o rd i
næ re T r a n g under H en syn til de Fo rho ld , der h avd e frem k a ld t den,
ikke kunde v en te s at b live k o rtv a rig . D ertil kom , at den re jste e k s tr a
o rd inæ re B e væ g e ls e vild e h indre den ro lige U n d e rsø g e lse og B e d øm
m else a f de enkelte T ræ n g e n d e s Fo rho ld , h vo rp aa U n d e rstø tte lse sfo r
eningen sæ rlig lagd e V æ g t, og frem k a ld e B e gæ rin g e r fra m ange, som
der dog ikke kunde væ re T a le om at ta g e sig af uden gennem det o ffen t
lige F a ttig væ se n , og som man derved m a atte berede S k u ffe ls e r. E n d e lig
vild e B e væ g e ls e n efte r Fo ren in gen s M en ing re jse s a a overo rd en tlig e
K r a v til M ed arb e jd e rn e, at det let kunde v irk e d e so rgan iseren d e inden
fo r Fo ren in gen s eget Om raad e og frem k a ld e en U v ilje hos m ange ar
dens V enn er, hvilket a tter kunde v irk e sk ad e lig t tilbage p a a F o ren in
gen s S tillin g udadtil.
D a S tillingen im idlertid hu rtigt b lev den, at der ikke kunde væ re
T a le om at stand se den re jste B e væ g e ls e eller de v ed den tilsigtede
ek strao rd inæ re S k rid t, b le v S p ø rg sm a a le t fo r Fo ren in gen kun, om den
sku ld e b e tra g te den hele B e væ g e ls e som sig uvedkomm ende og stille
sig a fvisend e o v e rfo r den, eller om F o ren ingen tvunget af Om stæ nd ig
hederne sku lde y d e den sin H jæ lp . D et fø rste vild e g an sk e v ist h av e
væ re t det b eh ag elig ste og nemmeste fo r alle Fo ren in gen s m edvirkende
K ræ fte r, men fo r det sid ste talte b aad e den Om stænd ighed , at det
lan g tfra kunde væ re Fo ren in gen lig e g y ld ig t, h vo rled es den re jste B e
væ g e ls e lededes og ly k k e d e s, og p a a h vad M aad e og i hvilken R e tn in g
den arbejdede, og tillige den Om stænd ighed at en sam tid ig V irk en
uden S am a rb e jd e fra to fo rsk e llig e S id e r fo r væ sen tlig de samm e S am
fu n d sk la sse r og i væ se n tlig det samm e Ø jem ed ikke vild e kunne und-
g a a at frem b ringe F o rv irrin g og D eso rgan isation .