90 / 329
— 84 —
M aan ed e r efte r S trik en s Ophør, fo r s a a vid t ikke T ra n g e n ø jen syn lig
h id rø re r fr a and re Grunde.«
B eslu tn in g en g a v An ledn ing til en stserk K ritik p a a Fo ren in gen s
p a g . 8 1 om talte Fæ lle sm ø d e den 23. M a rts 1886, h vo r O v e rr e ts s a g fø re r
Heckscher
(med S tø tte af O v e rre ts a s s e s so r
Madvig)
ankede o v e i B e
slutn ingen om, at S tre jk e n d e fø rst m aatte h jæ lp es 6 M aan ed e i eftei
S tre jk e n s Ophør. H an v a r v e l g an sk e af den A n sku e lse, at det ikke lod
sig gø re at h jæ lpe de S tre jk en d e , men m aatte derim od fastho ld e, at det
efte r Fo ren in gen s V ed tæ g te r ikke lod sig fo rsv a re at næ g te dem , der
h avd e strejk e t, H jæ lp nogen lunde hu rtigt efter S tre jk e n s Ophør.
D ette S p ø rg sm a a l ses h ere fte r ikke at h ave b eskæ ftig e t F o ren in
gen s H o v e d b e sty re lse fø r i A a re t 1899 i An ledn ing af den sto re L o ck ou t,
da det i R e fe ra te t fr a et M øde den 13 . Oktober 1899 h edd e r:
» P a a giv en An ledn ing hen lededes O pmæ rk som heden p a a , a t det
ifø lge H o v e d b e sty re lse n s B eslu tn ing af 18 . D ecem b er 188 5 kun er i 6
M aan ed er, at Fo ren in gen ikke k an h jæ lpe dem, der h av e d e ltag et i en
S tre jk e , sam t at Lo c k -o u t efter S a g e n s N atu r m a a b e tra g te s som en
u friv illig A rb e jd sb e rø v e lse , der ikke h ind rer Fo ren in gen i at y d e
H jæ lp.«
I M a rts 1886 indsendte en Kom ite, som i S lu tn ingen af det fo re-
ga a en d e A a r v a r b leven n ed sat af
de kjøbenhavnske Fagforeningers
Bestyrelser
med det F o rm a a l at ind sam le B id r a g til L in d rin g af den
Nød, der v a r frem k a ld t af den h erskend e sto re A rb ejd slø sh ed , et
A n
dragende til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse
om at m ed virke til, at
der af Kommunens M id ler m aatte b live y d e t Kom iteen et T ilsk u d fo r i
h øjere G ra d at kunne a fh jæ lpe den h erskend e Nød.
M a g istra ten erkend te o g s a a denne G an g , at der fo r T id en v a r
sæ rlig m egen Nød tilstede. N a a r der im idlertid nu b lev re jst K r a v til
Kommunen om en sæ rlig B e v illin g til at a fh jæ lpe den v e d A rb e jd s
løsheden fo ra a rs a g e d e Nød, v a r det v an sk e lig t at finde en F o rm herfo r.
D et h avd e altid væ re t erkendt, at Kommunen ikke kunde o rg an ise re
et dobbelt U n d e rstø tte lse svæ sen : Und erstø ttelse gennem F a ttig væ s e n e t
og U nd erstø ttelse i en anden Fo rm . L ig e le d e s h avd e m an altid haft
B e tæ n k e ligh ed v ed at y d e T ilsku d af Kommunens M id ler til b estaaend e
ve lg ø ren d e F o ren in g e r eller Institutioner, thi dels la a det ikke indenfor