91 / 329
— 85 —
Kommunens P lig te r eller O p g a v e r at y d e H jæ lp ad anden V e j end den
af L o vg ivn in g en anordnede, o g dels kunde det væ re tvivlsom t, om man
v a r befø jet til at an vende Komm unen s M id ler til saad an Understø ttelse.
Se lv e de p a agæ ld en d e F o ren in g e r h avd e o g s a a stillet sig m eget v a r
somt med H en syn til S p ø rg sm a a le t om, h vo rv id t de skulde m od tage
H jæ lp a f Kommunen, thi dels vild e de nødig und erk aste sig den Kon trol
fra Kommunens S id e med Uddelingen , som de erkend te, at de i sa a
F a ld m aatte finde sig i, og dels fry g te d e de for, at de p riv ate K ilder
for V elgø renheden sku ld e ophøre at flyd e , n a a r der yd e d e s H jæ lp af
Kommunen, d a m ange s a a vild e s ig e : h ar Kommunen fø rst b eg yn d t at
give, s a a lad den g iv e m ere, og H jæ lpen kunde da b live fo r b eg ræ n set,
til at F o rm a a le t kunde fy ld e s tg ø re s .
F r a B o rg e rrep ræ sen ta tio n en s S id e b lev det dog, sæ rlig a f H of
m øbelfab rikan t, K a p ta jn
Larsen,
g jo rt gæ ld end e, at der den V in ter nok
kunde væ re A n ledn ing til at g ø re en U nd tag else fra de ellers fu lgte
R e g le r, idet den p riv a te H jæ lp , der kunde y d e s , v a r u tilstræ kk elig .
F o r at im ødekomm e d isse B e tra g tn in g e r b lev der v e d ta g e t et F o rs la g ,
h vo refter F o rsam lin g en v e l beslu ttede at b e sv a re det fremkomne A n
d ragende a fsla a en d e , men sam tid ig v e d to g at g a a i U d v a lg fo r næ r
mere at d rø fte, om der fra Kommunens S id e kunde fo re ta g e s noget i
Anledning a f den herskend e Nød.
E fte r at h a v e behand let S a g en i U d v a lg sm ø d e r ved to g F o rs am
lingen den 29. M a rts 1886 endelig at slutte sig til M ag istra ten i den
Opfattelse, at der ikke uden fo r den i L o v en an viste V e j burde y d e s
H jæ lp a f Komm unen s K a s s e til A fh jæ lpn in g af den h erskende Nød, en
Opgave, som det p a ah viled e den p riv ate G odgø renhed at løse, og som
Kommunen endog let kunde sk ad e ved at gribe ind i. F o r den alm inde
lige U nd erstø tte lse sfo ren in g , h vis sam lede V irk som h ed fo r o ver hele
B y e n at a fh jæ lp e Nøden fo r de T ræ n gend e a f alle L iv sstillin g e r ikke
noksom kunde øn sk es støttet, vild e det m a a sk e end ikke væ re heldigt
at komme i Fo rho ld til Kommunen. H ertil kom, at Kommunen, selv om
Forholdene i og fo r sig kunde berettige til at se bort fra principielle
B etæ nkeligheder, g a n sk e m angled e et O rgan uden for det alm indelige
F a ttig væ sen til F o rd e lin g a f saad ann e M id ler. K omm unalbestyrelsen
maatte de rfo r ind sk ræ n k e sig til dels at y d e H jæ lp gennem F a tt ig