—90 —
underlig ve k slen d e T id fo r A rb e jd e re og andre Sm a a fo lk , som N ed g an g
i F o rre tn in g e rn e og tran g e T id e r h ave frem k a ld t, i Henhold til T an k en
i L o v e n af 1856 , s a a led e s som den o g s a a senere h ar fundet sin B e k ræ f
telse i Komm unallovene, h av e y d e t d irek te B ista n d til den friv illig e
F a ttigu nd e rstø tte lse , og det somm e S ted e r ingen lunde ub e tyd e lig t, idet
det en d o g sa a e r g a a e t i T u sin d e r i fo rsk je llig e K jøb stad skomm un e r,
h ar m an her i K jøb enh avn ikke haft en eneste Ø re tilo v e rs dertil af
K omm unekassen . L o v e n h ar ikke væ re t hvilende o v e r K jøb en h avn med
sin m o ra lsk e F o rp lig te lse , thi stren g t ta g e t k an m an ikke sige , at der
er nogen ju rid isk F o rp lig te lse i L o v g ivn in g e n fo r de and re Komm uner.
D et h a r undret m ig i høj G ra d , at K jøb en h avn s K omm u n a lb e sty re lse
kunde b e tra g te sig som s a a d an staa end e a ld eles uden fo r U n d e rstø t
te lsesvæ sen et. Nu er der v is t Ingen , der v il benæ gte, at U n d e rstø tte lse s
væ se n e t i K jøb enh avn og F re d e rik sb e rg — thi de ere jo i V iik e ligh e d en
efte r F o rho ld en es N atu r som een Kommune — a lts a a , U n d e rstø tte lse s
væ sen e t i denne sam lede Kommune h ar ud rettet noget sæ rd e le s v e l
sign e lse srig t, og d ro g man frem og turde m an d ra g e frem fo r O ffen t
ligheden den R æ k k e af udmæ rked e K ræ fte r b land t K v in d e r og Mænd,
som h av e la g t et sto rt A rb ejd e ind i denne S a g , da er je g o v e rb e v ist
om, at sku ld e o ffen tlige B eløn n in ger i D eko ration er, T itle r o. s. v.
sæ tte s i Fo rb ind else derm ed, vild e der væ re m ange a f d isse F o lk , der
vild e s ta a højt p a a v o r R a n g s tig e . M en denne O rdn ing k an efter min
M en ing ikke b live g jenn em g aa end e tilfred sstillend e, og den er, sa a v id t
je g h ar kunnet sk jønne, ikke heller saa led e s g jenn em o rg an ise ret, at den
k an gribe fu ld stæ nd ig tilstræ k k e lig ind i paakomm ende T ilfæ ld e . V i
h av e ligeledes i høj G ra d beundret den H jæ lp , U n d e rstø tte lse sfo r
en ingen fik i K jøb enh avn af P o litivæ sen e t,*) men Ingen v il b enegte, at
den G odg jø renh ed , som i rig t M a a l b lev yd e t, dels a f P en g e , dels af
V a re r, ikke fand t en s a a tilfred sstillend e A n vend else, at den n aaed e ud,
netop til de S id e r, som træ n g te til det fo r at fa a den b ittreste Nød
afh ju lpen . A nd re F o ren in ge r, so cia ld em o k ratisk Fo rbund , v istn o k o g s a a
A rb e jd e rn e s V æ rn o. s. v . an strengte sig ligeledes — v i k an p rise dem
A llesamm en — fo r at tage O pgaven op h ver p a a sin V is og h v e r med
*) De pag. 81 om talte Uddelinger fra Politistationerne.