42 / 199
Rolf Dahl
Om »Das rothgelbe, hochteurbar Aqua-vita regia« skriver Payngk,
at det kan tages mod al slags sygdom og drikkes både morgen og aften.
Ikke mindre end 23 forskellige plantedroger, b l.a . krusemynte, me
rian, rosmarin, lavendel, pæon, aloe, rabarber og kanel, skulle tillige
med ambra, moskus og pulveriserede perler hver for sig udtrækkes
med vin. Efter 12 ugers forløb blev ekstrakterne blandet i en stor
stenkrukke og tilsat malvasiervin med sukker. I brugsanvisningen hed
der det, at denne akvavit giver en god ånde og en god mave. Har man
drukket for meget vin eller øl, vil en skefuld om morgenen få ubehaget
til at forsvinde.
Blandt opskrifter på kosmetiske væsker og salver, som dengang blev
almindeligt anvendt af begge køn, findes en udførlig recept på »Ein
ausbiindlich Wasser, welches das Angesicht schon vnd glentzend
macht«, som indeholder blyhvidt, rosenolie m. m. , og som kan få en
moders ansigt til at ligne datterens.
Her er en anden opskrift, hvis fabelagtige virkning skulle svare til
dens pris: Pulveriserede perler blev opløst i eddike og citronsaft, og
opløsningen blev gentagne gange inddampet til tørhed på vandbad og
inddampningsresten opløst i destilleret vand. Medicinen blev givet i et
udtræk af kanelbark og skulle være virksom mod apopleksi og lunge
sygdomme. Som et fortrinligt middel mod epilepsi nævnes et præpa
rat af menneskeblod — »von einem gesunden Menschen, so ihm zu
Ader gelassen w ir t«
destilleret med spiritus. Både hjortefedt og
destilleret hjorteblod anbefales mod podagra, en sygdom, for hvilken
Payngk anfører mangfoldige medikamenter, og om et præparat af
hjortetakker, »Bezoar cornu cervi«, siger Payngk, at det »ist seiner
Krafft vnd Tvgend wegen nich genugsam zu loben«, især som mod
gift. I sammenligning med sådanne farmakologiske rariteter falder et
beskedent præparat af pulveriserede regnorme med rabarber som
ormemiddel for småbørn helt igennem. Tilslut endnu et middel mod
epilepsi. Det såkaldte »Schwalbenwasser« bestod af en spirituøs eks
trakt af svaleunger blandet med bævergejl og svovlsyre, og for at
mildne smagen var der tilsat kamfer og sukker.
Det omkring 45 meter lange hus, hvor destillereren arbejdede, af
gav også plads til apotekeren, og tidvis også til gartneren, botanikeren
og metallurgen. Dengang, endnu mindre end idag, fandtes der klare
skillelinier mellem kemi, farmaci, botanik og medicin, og forholdet
40