kraks vejviser 1980 realregistre

117

KØBE

Realregister for København og omegn

Overborgmesterens afdeling Kommunens alm. økonomiske anliggender, budget og regnskab samt den årlige beretning, bestyrelsen af formue og gæld samt kasse- og regnskabsvæsen, den overordnede fysiske planlægning, faste ejendomme undt. beboelsesejd. og sådan­ ne, der er henlagt til andre magistratsafde­ linger, lønnings- og pensionsvæsen, det alm. tilsyn med kommunens forvaltning, forandringer i og tillæg til vedtægten såvel som forslag om kommunalbestyrelsen i almindelighed og overhovedet alle anlig­ gender, som ikke er tillagt nogen anden afdeling Overborgmester Egon Weidekamp Økonomidirektør Jørgen Paldam Overborgmesterens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V 01-15 38 00,8.15- 16.15, to 8.15-17.15, fre 8.15-15.15, lø lukket Almindelige sekretariatsforretninger Kt.chef Bente Rantsén Vicekt.chef Mogens Krogh Særlige opgaver Kt.chef Gregers Christensen Kommune Information, se d. opt. Arbejdssekretariatet, Rådhuspladsen 45, 1550 Kbh V 01-14 54 44, ma-on 8.15- 16.15, to 8.15-17.15, fre 8.15-15.15, lo lukket Konsulent Anders Winge Vicekt.chef Robert Olsen Økonomidirektoratet, Rådhuset, 1599 Kbh V 01-15 38 00,9.30- 15, to 9.30-1 6, lø lukket Hovedbogholderiet Kt.chef Gert Schøller Systemplanlægning Kt.chef Jørgen Sandberg Kt.chef Bent Sjøstedt Statistisk kontor, Vester Voldgade 87, 1552 Kbh V 01-15 38 00 Kt.chef Jørgen Wedebye Direktoratet for Københavns kommunes generalplanlægning, Rådhuset, 1599 Kbh V01 -1 5 38 00, 9.30- 15, lo lukket Generalplanchef Kai Lemberg. Planlæg­ ningschef V Lykke Pedersen. Afdelingsinge­ niører: V EEgebæk; Bj. Eir. Afdelingsarkitekt Poul Henrik Andersen. Ingeniør K A Ottesen. Direktoratet for stadens faste ejendomme, Rådhuset, 1599 Kbh V01 -1 5 38 00. 9.30- 15, to 9.30-1 6, lø lukket Direktør V K Albrechtsen Vicedirektør Per Krogh 1. juridiske kt. Kt.chef J Bang Michelsen 2. juridiske kt. Kt.chef Ib Dalvad 3. juridiske kt. Kt.chef Verner Andersen 4. juridiske kt. Kt.chef.... Administrations- og jordkontoret. Kt.chef Jørgen Ahm Direktoratet for Københavns kommunes lønnings- og pensionsvæsen, Rådhuset, 1599 Kbh V01 -1 5 38 00, 9.30- 15, to 9.30-1 6, lø lukket Direktør Arne Ringgaard Pedersen Vicedirektør Flemming Quaade Sarroe Område 1. Vicekt.chef Niels H Skov Område 2. Kt.chef Hans Simmelkjær Område 3. Kt.chef Finn Frølund-Petersen Område 4. Kt.chef Ole Hansen Arbejdslederskolens uddannelseskonsu­ lent Tage Fugleberg Område 5. Vicekt.chef Søren Johansen Anvisningskontor. Kt.chef Jørgen Jessen Samarbejdsnævnets sekretær vicekt.chef Jørgen Thomsen Magistratens 1. afd. Københavns skoledirektion, skoledirektora­ tet, ungdomsskolenævn, skolesundheds­ plejen, børnetandplejen, skolepsykiatrisk konsultation, skolepsykologisk kontor, for­ skellige hjælpeskoler og observationskolo­ nier. Biblioteksvæsenet, Stadsarkivet, Kø­ benhavns Bymuseum og Thorvaldsens Museum. Almindelige øvrighedsforretnin­ ger, såsom næringsvæsenet, handelsregi­ stret, sager vedrørende indfødsret og ægteskabs indgåelse. Sager vedrørende beværterbevillingsnævnet, lokalnævnet ve­ drørende politiets virksomhed, programrå­ det for København og Frederiksberg, Københavns kulturfond, fritidsnævn og voksenundervisningsnævn. Andre kulturelle opgaver, såsom Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene, teaterabonnementsord­ ningen, Nikolaj kirkebygning og sommerun­ derholdningen. Andre undervisningsmæssi­ ge opgaver såsom Det kgl. Opfostringshus, tilskud til lærlingeundervisning, specialar­ bejderskoler, højskoleophold m.v. Køben- Økonomidirektør Jørgen Paldam Fuldmægtig Agnete Andersen Budgetafdeling Vicedirektør Ole Nielsen Kt.chef Ebbe Nielsen Vicekt.chef S E Nilsson Udenbys afdeling Vicedirektør Jørgen Lotz Vicekt.chef Gert Fischer Vicekt.chef Inge Wedel-Heinen Kt.chef Jørgen Nielsen Regnskabsafdelingen Vicedirektør Arne Lund

bliver i stadigt større omfang hjemsted for centraladministrationen og de servicebeto­ nede erhverv. Københavns kommunes ind­ byggertal var i 1960 dalet til 721.381 og pr. 1/7 1979 til 503.016 Kommunalbestyrelsen Reglerne for Københavns kommunes forfat­ ning findes i lov 274 af 8. juni 1977 om Københavns kommunes styrelse samt ved­ tægt af 25. november 1977 for styrelsen af de kommunale anliggender i Københavns kommune. Københavns kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen, der benævnes borgerrepræsentationen. Borgerrepræsen­ tationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhandling og træffe beslutning i denne og kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggendet Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det er endeligt vedtaget af borgerrepræsentatio­ nen, den bindende regel for styrelsen af næste års skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsentatio­ nen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsmyndigheden er hos borgerrepræsentationen. Beslutning om op­ tagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtel­ ser og pantsætning af kommunale aktiver træffes af borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Møde afholdes i almindelighed hveranden torsdag aften, bortset fra juli og første halvdel af august måned. Dens møder er offentlige, dog kan visse sager, navnlig vedrørende personlige eller privatretlige forhold behandles for lukkede døre. En sags vedtagelse kræver kun een behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særligt bestemt. En kommunalbestyrel­ sesbeslutning er almindeligvis gyldig uden højere myndigheds stadfæstelse, dog skal kommunens styrelsesvedtægt og revisions­ vedtægt stadfæstes af indenrigsministeren, ligesom indenrigsministeren skal give sam­ tykke til optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og pantsætning af kom­ munale aktiver. Kommunens årlige regn­ skab indsendes til indenrigsministeren. Revisionsudvalgets betænkning over revisi- onsdirektoratets beretning samt borgerre­ præsentationens i forbindelse hermed truf­ ne afgørelser indsendes inden udgangen af juni måned det næstfølgende år til indenrig­ sministeriet. Borgerrepræsentationen har 55 medlem­ mer. Valgperioden er 4 år. Regler om valget, herunder om valgret og valgbarhed, findes i lovbekendtgørelse af 1. december 1977 om kommunale valg. Valgret til borgerre­ præsentationen har enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, samt enhver, der har finsk, islandsk, norsk eller svensk statsborgerret, er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen samt har haft bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valget. Ingen kan udøve valgret uden af være optaget på valglisten, der fremlægges til eftersyn 15/10-21/10. Inden 23/10 skal indsigelse imod den være indgivet. Valgbar er enhver, som har valgret og ikke er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Afstemningsstederne fastsættes af kommu­ nalbestyrelsen og er de samme som til folketingsvalg. I gaderegistret i 5. bind er anført, til hvilket afstemningsområde hver gade hører. Der er tillagt borgerrepræsentanterne et årligt vederlag på 600 kr., der reguleres efter de for statens tjenestemænd gælden­ de almindelige regler for regulering af særlige tillæg for merarbejde, hvor arbejds­ forpligtelsen ikke er fastsat til et bestemt timetal. Ethvert medlem er forpligtet til at modtage den fastsatte godtgørelse. Funkti­ onsperioden for den nuværende borgerre­ præsentation udløber 31. december 1981. Borgerrepræsentationen (valg 7/3 1978; sammensætning efter kst. møde 31/3 1978) Præsidiet: socialrådgiver Gerda Louw Lar­ sen, fmd.; afd.chef Knud-Erik Ziirsen, 1. næstfmd.; afd.chef Kirsten Petersen, 2. næstfmd.; stud.mag. Charlotte Amundsen, 3. næstfmd. Repræsentanter Liste A (Socialdemokratiet 110.452 stem­ mer) fuldmægtig Niels Andersen; arbejds­ mand Peter Juul Andersen; dagcenterleder Henny Bayer; arbejdsmand Ove Behrendt; fagforeningsformand Lone Christensen; arbejdsmand Leif Devald; arbejdskonsu- lent; Jørgen Frederiksen; sekretær Rosa Frederiksen; fagforeningsformand Bodil Hansen; elektriker Klaus Hansen; Bodil Jensen; husmoder Diana Jensen; kontoras­ sistent Joan Jensen; bogbinderske Liss Jensen; buschauffør Paul A Jensen; semi- narierektorCarl-Einar Jørgensen; afdelings­ leder stud.jur. Flemming Bøgh Larsen;

socialrådgiver Gerda Louw Larsen; lærer Winnie Larsen; sekretær Otto Madsen; lærer Jens Kramer Mikkelsen; fritidspæda­ gog Helga Meinild Pedersen; næstformand Maja Petersen; assistent Vera Rasmussen; formand Willy Steffensen; afdelingschef Knud-Erik Ziirsen Liste B (Det radikale Venstre 6.265 stemmer) afdelingschef Kirsten Petersen Liste C (Det konservative Folkeparti 31.084 stemmer) kontorchef Axel Clausen; arkitekt Hans Henning Hansen; aut. guide Grete Henius; kontorchef Agnete Laustsen; over­ sygeplejerske Birthe Leerbech; folketings­ medlem Gerda Møller; kontrollør Kell Palsbro; blomsterhandler Torben Rasmus­ sen Liste E (Retsforbundet 4.854 stemmer) gartner Thyge Schak Nielsen Liste F (Socialistisk Folkeparti 13.563 stemmer) stud. mag. Charlotte Ammund- sen; skibssmed Bent Fjellerad; civilingeniør Knud Erik Hansen Liste K (Danmarks kommunistiske Parti 21.386 stemmer) sekretær Betty Frydens­ bjerg Carlsson; overlærer Bodil Leth Emanu­ el; journalist Margit Hansen; typograf Kurt Kristensen; cand.polit. Jeppe Strange Liste M (Centrum Demokraterne 4.006 stemmer) havnemester Elhardt Madsen Liste V (Venstre 4.472 stemmer) adjunkt Hanne Severinsen Liste Y (Venstresocialisterne 22.621 stem­ mer) seminarielærer Grete Carlsson; lærer Rolf Dressler; pensionist Else Egelund; stud. mag. Annette Nordstrøm Hansen; stud.mag. Erik Pedersen Liste Z (Fremskridtspartiet 15.385 stem­ mer) købmand Grethe Christoffersen; ma­ skiningeniør Egon Harsdal; luksusmarskan­ diser PV Aagesen Liste Å (Christianialisten 1. 671 stemmer) klunser Thorkild Weiss Madsen Udvalgsformænd Budgetudvalget Gerda Louw Larsen Byplan- og trafikudvalget Willy Steffensen Hospitalsudvalget Knud-Erik Ziirsen Udvalget for kulturelle anliggender Jørgen Frederiksen Miljøudvalget Paul A Jensen Saneringsudvalget Rosa Frederiksen Skoleudvalget..... Socialudvalget Carl-Einar Jørgensen Udvalget vedrørende kommunale værker Ove Behrendt § 41-udvalget Gerda Louw Larsen Revisionsudvalget Knud-Erik Ziirsen Borgerrepræsentationens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V01 -1 5 38 00, 9.30- 15, lø lukket Sekretariatschef Bent Dalgaard Kt.chef Carsten Stub Borgerrepræsentationens legater, Farver­ gade 27, 1463 Kbh K 01 -1 5 38 00, 9.30- 15, lø lukket. Administrationen underlagt magistratens 1. afdeling Direktoratet for stadens revision, Rådhuspladsen 45, 1550 Kbh V 01-13 51 21,9.30-15, lø lukket Direktør Magnus Madsen Sekretariatet: kt.chef Henry Christensen 1. revisionskt. Kt.chef Henning Petersen 2. revisionskt. Kt.chef Børge Mortensen 3. revisionskt. Kt.chef Knud Larsen Magistraten består siden 1/4 1978 af overborgmeste­ ren og 6 borgmestre. Overborgmesteren er fmd. De 7 magistratsmedlemmer vælges ved forholdstalsvalg af borgerrepræsentati­ onen. Valget gælder for 4 år. Borgmestre vælges af borgerrepræsentationens midte og udtræder derved af forsamlingen. Nærmere valgregler fastsat i kommunens vedtægt. Hver borgmester forestår en magistratsafd. og bestyrer selvstændigt og på eget ansvar alle til hans afdeling henlagte sager. Borgmestrene (»den samlede magistrat«) holder mode hver mandag formiddag bortset fra juli og august. Møderne er lukkede. I den samlede, magistrats møder behandles alle forslag, dér agtes fremsat for borgerrepræsentationen samt alle spørgs­ mål af særlig vigtighed for kommunens forvaltning og økonomi. Borgmestrene er lønnede og pensionsberet­ tigede. Ved forfatningsloven af 1977 er den finansielle hovedledelse tillagt overborg­ mesteren. Dennes udtalelse skal være indhentet i enhver bevillingssag (og enhver sag vedrørende almindelige administrati­ onsforhold) forinden forelæggelse for magi­ straten til beslutning, og ethvert bevillings­ forslag, der af magistraten fremsættes for borgerrepræsentationen, skal være ledsa­ get af overborgmesterens bemærkninger. Funktionstiden for den nuværende magi­ strat udløber 31. december 1981. Medlemmer: Overborgmester Egon Weidekamp, fmd. Borgmestrene: Bent Nebelong; Alsing An­ dersen; Pelle Jarmer; Villo Sigurdsson; Ivan Hansen; H Thustrup Hansen

Byen blev omgivet med vold og grav. Hansestædernes flåde erobrede i 1368 byen, som blev hærget og brændt. Den havde for ødelæggelsen højst 3500 indbyg­ gere. Omkring år 1400 var mange ejendom­ me sikkert endnu øde, og indbyggertallet har næppe nået 3000. I løbet af det 15. årtjundrede blev København landets betydeligste købstad med henimod 10.000 indbyggere. Konger­ ne boede hyppigt her, den blev station for rigets flåde. Mange adelige opførte stateli­ ge stenhuse og byens erhvervsliv blomstre­ de. Christian IV's regeringstid, 1588-1648, dannede en betydningsfuld periode i Københavns historie. Byens areal udvide­ des til det dobbelte og mange pragtbygnin­ ger opførtes. Folkemængden anslås i slutningen af hans regeringstid til ca. 25.000. 1658-60 modstod byen den svenske belejring og reddede derved det danske rige for kong Frederik III, der til tak skænkede byen omfattende privilegier. Disse blev ganske vist hurtigt reduceret. Men et og andet stod dog tilbage, heriblandt den første svage begyndelse til en borgerrepræ­ sentation (De 32 mænds forsamling). Desuden nød byen i mange henseender kongens gunst, og alene det at den var hovedstad i dobbeltmonarkiet Danmark- Norge gav mange fordele, også økonomi­ ske. Der oprettedes oversøiske handels­ kompagnier, og industrien beskyttedes. Folketallet steg fra ca. 42.000 i 1670’erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning. Ved den store ildebrand 20.-23. okt. 1728 brændte 74 gader med 1670 huse. Mange historiske skatte gik tabt. En ny katastrofe indtraf i 1795, da en ildebrand raserede 55 gader med 941 huse. Ved århundredets slutning fandt samtiden, at København var en overmåde smuk by. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter med pragtfulde bygninger og en efter datidens begreberstorslået ordning af gaderne. De to ildebrande havde ryddet op i de snævre gyder, og byen var blevet luftigere, renligere og behageligere. I sidste halvdel af 1700-tallet - den florissante handelsperiode - var den blevet en livlig handelsstad, og industrien blev fremmet ved begunstigelser, omend resultaterne ikke altid svarede til anstrengelserne. Københavns folketal anslås før pesten i 1711 til 66.000, efter pesten til 44.000. Befolkningstallet steg dog hurtigt. I 1769 udgjorde det ca. 80.000, og ved folketællin­ gen d. 1. februar 1801 var tallet 100.975. Efter det engelske bombardement i 1807, da 290 ejendomme nedbrændte totalt, 15- 1600 blev beskadigede og henved 2000 mennesker dræbtes eller såredes, begyndte en nedgangsperiode. Handelsforbindelser­ ne blev afbrudt, englænderne ødelagde handelsflåden, og handelshuse ruineredes, hvortil kom statsbankerotten i 1813 og året efter tabet af Norge. København blev en fattig by i et fattigt land. Først i 1830’erne sporedes en bedring. Det danske landbrug tog et betydeligt opsving, og København skaffede sig handelen på udlandet med landbrugsprodukter. Jernba­ ner og dampskibe gjorde København til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev ophævet, og samtidig med indførelsen af næringsfrihed 1857 fjernedes også andre skranker for det økonomiske liv. I 1852 flyttedes demarkationslinien til søernes indre grænse og 1856 nedlagdes København som fæstningsby. Dette frem­ kaldte en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer. Folke­ mængden, der i 1860 var 155.143, udgjorde i 1880 234.850. Efter de store indlemmelser af Brønshøj, Valby og Vigers­ lev, Kongens Enghave og Sundby i 1900-02 tredobledes arealet, og befolkningstallet var herefter 401.575. Under 1. verdenskrig skabtes store krigsfor­ tjenester. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftedes, men de fleste fik ikke nogen lang levetid. Samtidig voksede dyrtiden med omfattende indgreb i produk­ tionen og rationering af forbruget. Bolignø­ den blev enorm. Privat byggeri blev som følge af stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet i de følgende år blev overladt boligforeninger med offentlig støtte. Efter krigens ophør kom år med stærkt svingende konjunkturer. Sværest var forholdene i 1930'erne, hvor arbejdsløshe­ den var uhyggelig stor. Under den tyske besættelse 1940-45 Iværksattes en del beskæftigelsesforan­ staltninger: inddæmnings- og tørlægnings­ arbejder, hvorved Amager øgedes med ca. 2500 ha, og omfattende saneringsarbejder navnlig i Adelgade-Borgergade kvarteret påbegyndtes. Byen prægedes af uro, folkestrejker, sabotager og undtagelsestil­ stand. I 1950 kulminerede befolkningstallet med 768.105. Udflytningen til omegnskommu­ nerne tog fart og også mange industri- og handelsvirksomheder etablerede sig uden for Københavns kommunes grænse. Byen

Stikord til Realregistrene findes foran på gule blade