S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

gadetræ tte bym enneske, der, skeptisk over for snaksomme m edm ennesker, bar b e ­ varet den barnlige tillid til den stumm e planteverden , som Sophus Claussen engang gav udtryk for i d e tte fine vers: »Jeg synes, træerne er adelsmænd«. Saa stærkt toner denne stilhed , at den ikke b lot overdøver sommeraftenens vækkelsesprædikanter paa runddelen , men endog til trods for beværtningsmusikken - der kun tjener til at frem ­ hæve den —kan høres den halve Allégade igennem , hvor den da ogsaa (for at anvende en af tidens m ilitæ riske talemaader) har effektive stø ttepunk ter i de store forhaver, som holder gaden paa afstand fra husene og gør alt genboskab noge t nær platonisk. D isse forhaver har deres h istorie, som gaar he lt tilbage til Allégades grundlæggelse un­ der Frederik III som hovedgaden i den nye ho llænderby , der paa kgl. Majestæts befaling blev opført paa Københavns ladegaards marker og befo lket med Claus’er, Jan’er og P ite r ’e, der imm igrerede fra Amager, fordi ho llænderne der, som Thurah skriver, havde »saa stærkt form eret sig, at deres Magleby ei var for dem alle tilstrækkelig« . Frederiksbergs Byomraade er i de sidste hundrede Aar bebyggelsesmæssigt b levet saaledes udnyttet, at Frederiksbergerne nu ikke er bedre stille t end i sin Tid HoIIæn- derne i Magleby; thi deres By er i Dag e ih e lle r for dem alle tilstrækkelig . Lad im id ler tid disse G lim t af Ny Ho llænderbyens Forvandling til Frederiksberg i 9 $•1 slu tte m ed Troels-Lunds skønne Tak og Hyldest til den gam le By: »Kære gamle Bakketop med Huse, Gaarde, Haver, Marker, Skov! Tak for alt god t, Ira jeg var Barn, til jeg blev Olding! Lev vel! Nær nye Slægter med Sollys og Spire­ kraft, Haab og Livsmod! Gid m ine svage Ønsker som en traadløs D irren maa blande sig i det Livets og Frugtbarhedens Kraftbrus, der gennem sitrer dig. Selv lægger jeg m ig snart ved Sengetid til Ro i den lille Have ved Kirken paa din Skraaning, stille som de talløse Blade og Slægter, der sank til Jord, før og efter Solaltret rejstes paa din Top . . .« . N I E L S M A A R F