S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

U d s ig t f r a V a l b y B a k k e im o d K ø b e n h a v n i i ^ S o e r n e .

1651 - 1775

D et ældste Billede, som viser en Del af Frederiks­ berg-Omraadet, er det ovenfor gengivne fra Brau- nius’ berømte Theatrum urbium udkommet 1^87. Som enhver let kan tænke sig, er Billedet tegnet for at give et Prospekt af Hovedstaden, og Kunstneren har kun —som saa mange andre efter ham —taget sit Stade paa det høje Valbybjerg for at have frit Udsyn imod det muromkransede København. Ter­ rænet mellem Bakken og Byen var dengang i det store og hele ubebygget, men længst til venstre i Billedets Forgrund ses Sankt Jørgensgaard, Hoved­ stadens gamle Spedalskhedshospital. Det var jo først Christian IV, som unddrog Hovedstaden denne Gaards Markomraade, og i det hele taget denne Konge, der ved sine forskellige Grundkøb og Mageskifter fastsatte Grænserne for det senere Frederiksberg- Omraade. Omraadets ældste Historie er præget af mislyk­ kede Intentioner. Det slog fejl med Christian IVs storslaaede Ladegaardsdrift og hele det dertil hø­ rende anselige Bygningskompleks gik til Grunde un­ der Svenskernes Belejring af Hovedstaden i 1 638-60. Bedre gik det ikke med den af Sønnen og Efter­ følgeren paa Tronen, Frederik III, i i 6yi skabte Ny- Hollænderby, hvis Skæbne paa sin Vis ogsaa blev endelig beseglet ved en Brandulykke, nemlig den Ildsvaade, som i 1697 ødelagde Størstedelen af Byen. Men selvom Indvaanerne mistede deres Markjor­ der, blev Bebyggelsen opretholdt og fik efterhaanden

sin særlige Karakter. Det gamle Solbjerg, som for­ svandt i 1620 i Forbindelse med Etableringen af Christian IVs Ladegaard, havde kun været én af de almindelige Bondebyer i Hovedstadens Nabolag. Hol­ lænderbyen, der forsaavidt var Solbjergs Afløser, havde fra første Færd sit Særpræg, baade i Kraft af sin specielle Retsstilling og sin regulære Anlægs­ plan med Gaardene placeret langs den snorlige A llé­ gade. Denne Byplan blev opretholdt, ogsaa efter Bran­ den 1697, idet denne dog tillige hidførte Anlægget af Smallegade. Men navnlig blev det af Betydning, at den i Frederik IIIs Tid opførte Prinsessernes eller Prinsens Gaard blev afløst af Frederiksberg Slot. Dettes Historie præger Frederiksbergs gennem hele det følgende Aarhundrede. Det var Slottet, som blev Forudsætningen for Bysamfundets Trivsel og Vækst, mens de gamle Fadegaardsjorder igennem den forste Del af det 18. Aarhundrede var Beboerne af Frede­ riksberg By ganske uvedkommende. De henlaa fuld­ komment ubebyggede, ikke drevne som almindelige Fandsbyjorder, men som store Græsmarker, udlagt til Høavl for at fremskaffe Foder til det nationale Rytteris Hestebestand. Først med disse Rytterkoblers Bortsalg ved Auk­ tionerne i 1765- ændredes dette Forhold, og med samtlige Frederiksberg-Jorders Overgang til Privat­ eje i Løbet af det næste Tiaar var der skabt en ny Basis for den kommende Udvikling. 4 1