545390493

40 til Oplag, mon derimod have ladet alle de Muligheder upaaagtede, som knytte sig til Depoterne i Gaarde og Beboelseslejligheder — d. v. s. Oplagene af mere eller mindre friske og derfor forholdsvis smittefarlige Ekskre­ menter. Lige overfor de store udenbys Oplag gælder det i ethvert Fald det overvejende Flertal af Medborgere, at de kunne holde deres Næse derfra; — i de indendørs Ulemper ere alle nodte til at leve, og det gælder endda overfor mange af disse Ulemper i høj Grad, at ingen har Fred længer, end hans Nabo vil. For G a a r d la trin e r indeholder Bygningslov af 12. April 1884 den Bestemmelse, at de skulle rumme et Sæde for hver 20 Beboere, at de skulle have et fast, for Fugtig- / hed uigennemtrængeligt Tøndestade med passende Fald for Afløb til Udskylning, og at der i Taget skal være anbragt et Ventilationsrør, der kan forlanges ført op over ovenliggende Vinduer. — For Gaardlatriner, der ere ind­ lagte i en Bygnings S t u e e t a g e , gælde særlige Be­ stemmelser; de lflaa ikke indeholde mere end 4 Sæder, skulle have godt Lys og være tilstrækkelig ventilerede; ved Skillemure og Overhvælvning kræves de omliggende Lokaliteter sikrede mod direkte Indtrængen af Stank. — Sundhedsvedtægten af 15. Juni 1886 giver Kegler for Tøndernes Beskaffenhed og for Udførselen af Fækalierne. Overtrædelser af de foranførte Bestemmelser i Bygnings­ loven paases og paatales af Sundhedskommissionen, der mellem Aar og Dag behandler et ikke ubetydeligt Antal Sager, som angaa Latrinvæsenet. Den før nævnte Bestemmelse, om Sæd e r n e s A n ­ t a l , er ikke fyldestgjort overalt; ifølge Sundheds­ vedtægtens § 17 kan Sundhedskommissionen, hvor den