SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

101

dem fører det saa til, at de tager sig selv under bedre Tugt, og i disse Børn h a r m an de alvorligste og opmærksomste Tilhørere. Troslivet, som var begyndt at blive m at og døende, komm er atter i Grøde, og i de fleste Tilfælde vil saadanne være blevne vaagne over for sig selv, selv a r­ bejde for det aandelige Livs Bevarelse i sig, og vel i Beglen senere n aa frem til Omvendelse og Klarhed. Men mange, langt de fleste, som opdager, at det ikke staar til med dem, som det skulde, gaar en anden Vej. Fristelsen til Usandhed, som Livet saa overflødigt lægger paa deres Vej, er blevet dem for stærk, og de falder for den Gang paa Gang, IJly- digheden faar en stadig større P lads i deres Liv, og ligesom et Liv i Lydighed fører Velsignelse med sig og har F o rjæ t­ telse over sig, saaledes h a r Ulydigheden en dræbende V irk­ ning paa Gudslivet. Kødets Lyst i den ene eller ariden Form skal nok snart følge med, og Følelsen af, at dette ikke er holdbart, melder sig rent um iddelbart, om end maaske kun halvt bevidst. Denne Følelse er ubehagelig, og man skyder den fra sig. Hver Gang den af sig selv melder sig paany, skyder m an den hurtigst muligt atter ud i Bevidsthedens yderste, taagede Horisont, hvor den kun svagest muligt gør sig gældende. Paa den Maade bringes Følelsen efterhaanden mere og mere til at svinde og faar m indre og m indre Magt over Viljen. Alt det, der kan bringe Følelsen frem i F o r­ g runden igen, undgaas, og derfor holder man sig blandt an ­ det langt fra alle dem, om hvem man ved, at de vilde tage de Fo rhold frem, som m an selv ønsker at skjule, og dertil hører alle de, som har med Søndagsskolen at gøre. Enkelte Børn kan af Udsigten til en Juletræsfest eller en Skovtur lade sig lokke tilbage nogle Gange, men som Begel bliver det kun en Gæsterolle, der ikke form aar at knytte de gamle Baand igen. Bedningen for en saadan ligger i, at en god Ven, muligvis en lidt æ ldre Kammerat, muligvis en voksen Ven, faar ham paa Tom andshaand og der faar rigtig talt til Bunds med ham . Hvor mange der paa denne Maade bli­ ver „slaaet u d “ kristelig talt, ved jeg ikke, men det er mange. Fo r de aller fleste af dem, der falder fra, er Udvik­ lingen gaaet ad den her nævnte Linje. E r der et tilsvarende