SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

105

II. Kaldet.

Hvad Paulus skriver (2. Kor. 3, 7— 11) om den nye Pag ts Tjenestes Herlighed har aahenbart dobhelt Sandhed, n a a r denne Tjeneste som i Søndagsskolen øves overfor den h e r­ ligste Slags Mennesker, som Børnene uimodsigelig m aa siges at være (se Mark. 10, 14 f.; Matth. 18, 3; 21, 16). Men da m el­ der sig ogsaa med Alvor Spørgsmaalet: Hvem er dertil dyg­ tig? (2. Kor. 2, 16). Ja, „al vor Dygtighed er af Gud,“ som gjorde dem dyg­ tige, som han selv kaldte til Gerningen. Men hvordan fa a r jeg da at vide, om jeg er kaldet? Naar der er nogen, der h a r Bud efter dig! I F o raa ret 1879, da jeg lige var hleven theologisk Kandidat, holdt d a ­ værende Pastor Chr. Møller ved St. P au lsk irken (senere Bi­ skop over Aalborg Stift) et lille Møde paa Borchs Kollegium for nogle faa indbudne. H an frem lagde dér sine P laner om at begynde en Børnegudstjeneste for de højere Skolers Børn og opfordrede til Slutning de af de tilstedeværende, som vilde tilbyde at hjælpe ham , om at rejse sig op. Jeg husker endnu, hvor det kriblede i mig: „ofre alle sine Søndages Mid­ dagstid fra Kl. 11 / 2 —2% !“ Men jeg h a r senere med en vis Gysen tænkt paa: „hvad vilde der være sket, hvis du ikke havde rejst dig!“ Thi jeg havde en tydelig Følelse af, at Gud kaldte mig. Saa var det heller ikke længe derefter, at Pastor Friis- Hansen havde fat i „Pastor Møllers K and idat“ og fdi mig til at tage en Klasse i Indre Missions Søndagsskoles 1ste Af­ deling p aa Østergade under stud. theol. E. Darre som F o r­ stander. En Dag havde vi paa Søndagsskolen dér fornem t Besøg af daværende Prof. theol. (senere Biskop) P. Madsen, der efter Søndagsskolen, om vor unge Fo rstanders Tale til de ca. 200 Børn, yttrede til mig: „Det var jo ganske udmæ r­ ket og ypperligt.“ Da D rivkraften i Søndagsskolegerningen jo e r Tro, maa en Søndagsskolelærer først af alt være et troende Menneske. Dog skal m an efter m in E rfaring ikke stille Kravet for stæ rkt op om at have oplevet et Gennembrud til bevidst