SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

106 Trosliv. Adskillige unge Mennesker, der er bevaret i deres Barnetro, og i hvis H jerte Længsel efter at gøre noget for Herren er begyndt at komme op, kan være „troende“, selv om det ikke er bleven dem ret „bevidst“ endnu, og maaske netop igennem Søndagsskolegerningen vokse frem til klart Gennembrud. Paa den anden Side kan nyvakte, stærkt grebne, men aandelig uerfarne og umodne Personer ofte gøre stor Skade paa Børnene, n a a r de vil have dem „om ­ vendte“ paa samme Maaade som „gamle Syndere“. At i det hele taget den, der ikke h a r Fo rstand paa at omgaas og ikke h a r 1 Evne til at vinde Børnene — ikke kan fange deres Opmærksomhed eller vinde deres Tillid — ikke er „kaldet“, er indlysende. Mulig manglende Evner kan dog opelskes og opøves. Vi opfordres jo til at stræbe efter de ypperste Naadegaver ( 1 . Kor. 12 , 31), og det hedder ikke for ingenting: „beder, saa skal I fa a .“ Men det skal være Ønsket om at tjene Herren, ikke blot naturlig Kærlighed til og Lyst til at have med Børn at gøre, der fører mig ind i Arbejdet. III. Forberedelsen. Saa m aa m an selvfølgelig ogsaa sidde inde med et vist Kendskab til det, m an skal føre Børnene ind i. Det er ikke alt, at m an personlig er grebet af Herren, saa m an faar Lyst til at tjene ham . Man m aa kende noget til den Bibel, man skal gøre kæ r for Børnene. Lad mig formulere Begyndel­ seskravet saaledes: m an skal kunne sin Bibelhistorie, som m an lærte i Skolen, og m an skal forstaa at finde sig tilrette i sin Bibel, saa m an med Udbytte kan læse i den. Adskillige Søndagsskolelærere kan ogsaa have godt af at repetere deres Katekismus. Der m aa med and re Ord foruden et Kald ogsaa en For- beredelse, en Dygtiggørelse til. Den bekendte amerikanske Søndagsskolesekretær og Fo rfatter Marion Lawrence siger i sin „How to conduct a Sunday-School“, — en udmæ rket Bog for den, der kan læse Engelsk: „Alle andre Fo rhold lige e r det, der gør Udslaget for en Søndagsskolelærers Held el­ le r Uheld: Forberedelsen!“