SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

111

ikke risikerer at have talt sig tom eller at løbe tør, inden Klasselæsningen er færdig, men paa den anden Side m aa m an heller ikke anlægge det hele saa bredt og vidtløftigt, at m an i de 15 å 20 Minutter, man h a r at raade over, kun n aa r m aaske lige igennem de første Vers af Teksten. Man skal n aa at komme igennem hele Teksten i den for Klasse- læsningen bestemte l i d . Saa m aa man ogsaa tage Hensyn til, hvilke Børn man har, om de kan tænkes at have hø rt Teksten før eller ej, hvilke særlige Forudsæ tninger de sidder inde med for at forstaa den, hvilke Sider af Tekstens Belæring eller F o r­ maning de kan antages særlig at trænge til. Endelig bør m an knytte den ene Søndags Tekst naturlig til den anden, altsaa begynde med at minde om forrige Søn­ dags Tekst og derud fra „fortælle H istorien videre“ med Dagens Tekst for atter at lade det ende med en Antydning af noget rigtig interessant og godt, de kan vente dem den følgende Søndag. Der er jo en saadan planmæssig Sammen­ hæng i enhver velordnet Tekstrække, og naa r denne Sam­ menhæng paapeges, hjæ lper det til, at den ene Tekst kalder den anden frem af sig selv i Børnenes Hukommelse. Sørg i hvert Fald for at have en god Begyndelse, der straks fanger Børnenes Opmærksomhed, og en Slutnings­ replik, der lader det, m an den paagældende Dag h a r villet indskærpe dem, ret hage sig fast i deres Hjerter. „Bed og arbejd!“ gælder ogsaa som Overskrift over en Søndagsskolelærers Forberedelse, baade den almindelige og den specielle. „Forbered dig til at tale, saa skal du blive h ø rt,“ siger den vise Sirach (Sir. 33, 4). IV. K lasselæ sningen. Men som det ikke er nok for en Ordets Forkynder for de voksne at have studeret vel i Forvejen, han maa ogsaa forstaa at holde sin Tale, saa er det samme Tilfældet med Søndagsskolelæreren. Og her kommer det særlige til, at det ikke er den ideale Maade at holde Søndagsskole paa, at man holder en P ræ ­ diken fo r Børnene. Den vil i de allerfleste Tilfælde gaa dem