SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

125 sig selv, Væksten i deres eget Trosliv ved Kærlighedens Ar­ bejde for andre. Hvem kan udmaale alt, hvad Søndagsskolen paa denne Maade h a r betydet for Menighedens Liv i de evangeliske Lande? Ansvarsfølelsen for andre vakt, Kærligheden sat i Arbejde, B ibelkundskab og aandelig Modenhed fremmet, og de forskellige Naadegaver, deriblandt ogsaa Styrelsens, k ald t frem og taget i Brug. Ja, eet endnu: gennem de a r ­ bejdende Kræfters fælles Forberedelse og Samliv i Bøn og Arbejde for mangfoldige den første levende Virkeligheds­ erfaring af „de helliges Fæ llesskab“ og, hvor dette allerede var begyndt at virkeliggøres i de smaa troende Vennekredse, en ny Udvikling for disse ved Optagelsen af Ansvaret for en væsentlig Del af Kirkens Liv. Og dette sidste vil jo sige, at de fra private Konventikler begynder at forstaa deres P lig t og overtage deres Ret som Menighedskredse, den le­ vende Sjæl i Kirkens Legeme. E ndnu bør hertil da føjes et tredlie, der vel ikke direkte mærkes i den enkelte Kirkes Arbejde, men angaar „Menig­ hedslivet“ i omfattende Forstand, saaledes som det i vore Dage kendes i Udviklingen frem imod Herrens Maal, „at de alle m aa være eet.“ Thi her har Søndagsskolen været bland t de virksomste Kræfter baade ved sin Udbredelse over alle Jordens Egne og K irkesam fund og ved at samle Sin­ dene om det Maal, der efter Sagens Natur maa være fælles for alle Kirker: at føre de smaa til Jesus. Ja, selve den Kendsgerning, at Verdens Søndagsskoleforbund bestaar i en Sammenslutning af 3% Million aktive Kræfter fra alle evan­ geliske Kirker (Ledere, Lærere og Lærerinder), er jo af enestaaende Betydning. I det foregaaende er det nærmest paavist, hvilken Betyd­ ning Søndagsskolen har haf t for Menighedens Liv, men i vor praktiske Tid gælder det derudfra at forstaa, hvilken Betydning der tilkommer den i den kommende Tid. Eller u d tryk t p aa en anden Maade: fra Begyndelsen af blev Søn­ dagsskolen saa at sige skænket Menigheden udefra. Enkelte *