SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

126 forstod, hvad det gjaldt, og tog fat, og Søndagsskolen, i Be­ gyndelsen set paa med Tvivl og Mistanke, i det højeste god­ kendt som en „Nødhjæ lp“ under særlige Forhold, m aatte selv tilkæmpe sig Borgerret i Kirken. Men nu, efter at Søn­ dagsskolen er groet ind i Menighedens eget Liv og er blevet en Hovedgren a f dennes Arbejde for Guds Rige, er det ikke Søndagsskolens Folk, der skal forsvare dens Betydning, men Menigheden selv, der skylder at gøre sig Rede for, hvilken Plads der tilkommer den i Menighedens samlede V irk­ somhed. Ørkesløst er det naturligvis at drøfte, hvilken af Menig­ hedslivets aktive Virksomheder der i og for sig er den vig­ tigste. Lad os tage Arbejdet op, hvor Herren lægger det for os, og overlade ham , hvor stor en Plads han i de skiftende T ider tildeler hver enkelt Gren. Dog h a r jeg et Ungdoms­ minde, der kan sætte Tanker i Bevægelse vedrørende de forskellige Arbejders indbyrdes Afhængighed af hverandre. Det var formodentlig omkring 1890, at O, Ricard og jeg en­ gang ret ungdommeligt stredes om, hvem der burde have den største Plads: K. F. U. M. eller S. S. H istorisk fik Ricard vel nærmest Ret: Søndagsskolen begyndte i Danm ark (som i Verden) før K. F. U. M. og voksede i Begyndelsen lang t stærkere, men senere er Søndagsskolen (Børnegudistjene- sten) i Danmark vel ikke gaaet i Staa, m m h a r dog fø rt en mere tilbagetrukket Tilværelse, medens K. F. U. M. (og K.) skød stæ rkt frem og endnu synes anderledes førende. Nu vel, vi gamle S. S. Folk takker Gud for Væksten i de danske Ungdomsarbejder, og vi kan tilmed godt fo r­ klare, hvorfor just de m aatte træde stærkere i Forgrunden. Fo r blandt Børnene var jo nemlig Søndagsskolen langtfra alene om det kirkelige Arbejde (Folkeskolen h a r jo indtil nu øvet et stort Arbejde for K irken), mens hele den store Opgave at samle og vinde de unge for Herren skød sig frem pom en afgørende Tidsopgave. Men da er der noget, som trænger til at overvejes i vore Dage: Forudsæ tningen for Ungdomsarbejdets aabne Ad­ gang til de unge e r,'a t de opvoksende Børn endnu h a r nogen kristelig Paavirkning med sig fra Barndomm en (gennem