SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

10 for at tjene og hjælpe. Desuden holdt Børnene af at komme i Søndagsskolen, der kom flere og flere, og nogle begyndte at lægge sig paa Sinde, hvad der blev talt til dem. Dette drog navnlig Mødrene, saa at flere af dem jævnlig kom hen i Søndagsskolen, og nogle af dem blev vakt. Den Kone, som undrede sig over, at vi saa ud som and re Mennesker, blev senere en af vore trofaste Venner. Im idlertid voksede Arbejdet, Børneantallet steg rask, og flere Søndagsskoler sluttede sig til Den indre Mission. I 1877 var Antallet naaet til 6 og steg fremdeles. Det ugent­ lige Forberedelsesmøde, sædvanlig kaldet Forklaringsmøde, som i Begyndelsen blev holdt i Privathjem , først et m in ­ dre, siden et rummeligere, m aatte forlægges til Missionens Lokaler; men vi vedblev dog mere eller m indre at kende hverand re og føle os som en sluttet Skare, der havde Ar­ bejde og Maal tilfælles. Derved udviklede sig noget af den Samfundsfølelse, som Landfolk fra Egne med Trosliv ken ­ der saa godt, men som den store Bys spredende Ind fly ­ delse lægger saa mange H indringer i Vejen for. En god Hjælp i denne Henseende var de forskellige Møder til Op­ lysning og Samtale om den Gerning, som dog for de aller­ fleste af os virkelig var en Hjertesag. En frem ragende P lads blandt disse Sammenkom ster indtog de saakaldte „lange Møder“, der bestod i, at efter Forklaringsmødet fulgte en Indledning til en Samtale om vort Arbejde. Under denne kneb det rigtignok for adskillige at vænne sig til at høre deres egen Stemme, n aa r de vilde gøre et Spørgs- m aal eller en Bemærkning, men særlig Professor P. Mad­ sen havde en egen Evne til at føre et saadan t Indlæg vi­ dere. „De mener vist,“ begyndte han, og derefter fulgte en Udvikling til Glæde for os og til Fo rund ring — maaske ikke m indst for Vedkommende selv — over den frugtbare Tanke, som var blevet udkastet. Ogsaa ved Afslutningen kunde Professoren sige Ord, som gjorde Indtryk. En Gang, da vi rimeligvis havde talt om, hvorledes m an bedst kunde n aa Børnenes H jerter under Klasselæsningen, sagde han efter endt Sam tale om trent følgende: „Hvor megen Flid De end gør Dem med, hvad De siger til Børnene, vil meget