SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

27

af k risten t Menighedsarbejde. Det viser sig ogsaa, at mange af dem, der med størst N idkærhed havde haaret Søndagsskolen frem, tillige blev Forkæmpere for Københavns Kirkesag; vi nævner blot: Pastor Julius F riis Hansen, Kirkefondets første Sekretær (f 1905), og Dr. med. P .D .Koch, fra 1890 i mange Aar Søn­ dagsskoleudvalgets Form and. Søn­ dagsskolen blev saaledes en Løfte­ stang for Københavns Kirkesag, men bagefter b a r denne Forbindelse

Pastor Julius Friis-Hansen.

rigelig F rug t for Søndagsskolearbejdet selv, idet de nye Sogne og nye Menigheder med Tiden forøgede Mulighederne betydeligt for dets Udvidelse og Trivsel. F ra Jan. 1892 blev da efterhaanden adskillige Sogne­ søndagsskoler optaget „i T ilslutning“ ; de første var Søn­ dagsskolerne i Skt. Johannes Sogn og Vor Frelsers Sogn, og efterhaanden som det blev muligt for de under I. M. staaende Søndagsskoler at blive knyttet til en Menighed, traad te de ligeledes over i Tilslutning (dette skete ret snart med Søndagsskolerne i Skt. Pauls Sogn, Vor F rue Sogn og

Skt. Jakobs Sogn). Lige til 1901 vedblev Udvalget dog at op­ rette eller overtage Søndags­ skoler, som manglede den fo r­ nødne Støtte i nogen Sogne­ menighed, men siden den Tid h a r Sognedelingen og Menig­ hedsdannelsen været saa vidt frem skreden, at de nye Menig­ heder selv h a r kunnet sætte de nødvendige Søndagsskoler i Gang, medens Udvalget dog ofte støttede dem økonomisk og paa anden Maade. I 1906 traad te ikke faa Søndagssko-

Dr med P D Koch