SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

81 gen samledes om Steins dybe og ædle Forkyndelse i Emaus- Kirken, derfra fulgtes ud i F rederiksberg Have, for saa Kl. 1 at begynde vor glade Gerning i Søndagsskolen paa D ia­ konissestiftelsen. Det var Samtale, det var Samliv. Lad mig ogsaa m indes de store Fork laringsm øder i det noget triste Lokale i Bagbygningen p aa Østergade (og senere i Bethesda), hvor Schousboe, Frimodt, Stein, Volf, Krag og andre af Hovedstadens nidkæ re og dygtige P ræ ster førte Ordet, — ingen — efter m in Mening — dog bedre end vor beundrede P rofessor P. Madsen, som jeg aldrig h a r hørt hverken p aa Universitetet eller ved disse og andre Møder uden at blive ydmyget og opbygget. Man kan sige: Var det nu helt rigtigt, at I unge Men­ nesker anvendte saa megen Tid og Kræfter paa dette Ar­ bejde — , og var I ikke for unge? — Ja, vi var unge, og det tog Tid og krævede Arbejde — ogsaa visse Ofre; men jeg for m in Del m aa ogsaa nu sige: Det var for mig en meget frug tbar Tid, et meget frug tba rt Arbejde, det var en god Forberedelse, det var en Velsignelse at have været med heri og at m indes det. Om jeg udrettede noget videre, — det ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg med stor Taknemmelig­ hed m indes hine Dage, hine Mennesker og den F rugt, jeg selv havde deraf, og medens jeg nu sidder 50 Aar efter og skriver disse Linier, føler jeg noget af den gamle Varme og den gamle Glæde fra hine ungdom sfriske Dage. Lad mig da — med en lille Variation — slutte med de bekendte Linier: Und mich ergreift ein längst entwöhntes Sehnen Nach jener stillen ernsten Frühlingszeit. Odense, d. 10. August 1925. H. Liitzhøft.

Søndagsskolearbejdet 1875—1925.

(5