SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

B A R N E T i eg vil af p rak tiske Grunde regne med, at Barnealderen slutter ved Konfirmationsalderen, altsaa ved det 14.— 15. Aar. Og jeg vil inddele den i 3 Afsnit: De første to Leveaar, de følgende 6 , og endelig de sidste 6— 7. Jeg gør det ikke, fordi jeg mener, at der ved det 2., 8 . og 14— 15. Aar sker noget særligt ganske pludseligt, som bevirker, at Barnet pala ko rt Tid er blevet noget helt andet, end det var en lille T id før, m en fordi der omkring ved disse T id spunk ­ ter i Barnets Liv alligevel ganske langsom t og tit ret umæ r­ keligt er b ru d t noget ny t igennem, noget som m an ikke før fandt udpræget tilstede hos Barnet og derfor først nu helt k lart bliver opmærksom p a a som nye Sider og Evner hos det. T idspunkterne m aa naturligvis k u n tages om trentligt. Børn 'er i Udvikling som i meget andet forskellige, og naa r m an i en oversigtlig Frem stilling prøver p aa a t tegne alle Børns Billede med de samme Streger, saa kan man det n a ­ turligvis ikke uden at begaa den samme Fejl, som m an be- gaar, n aa r man tegner Landkort: Man stryger en hel Del Enkeltheder og tegner andre re t skematisk, for at Hel­ hedsbilledet kan blive nogenlunde overskueligt, og for at de Enkeltheder, som m an i den givne Sammenhæng har Brug for, kan træde saa meget tydeligere frem. Altsaa først lidt om de 2 første Aar. Barnet er jo ved Fødselen i den Grad hjælpeløst, at det sier ud for os, som om a lt endnu k u n slum rende var til Stede. Men der er ikke des m indre noget, der er alt andet end slumrende, men tværtimod er rede til et endog meget k raftigt Arbejde. Det er de Organer, som ved Optagning af frisk Luft og Føde,