SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

90 haand kny tter sig em vis Interesse. Man hører i vore Dage ikke ret meget om, at der fortælles for Børn i Hjemmene, og det er stor Skade, hvis det er gaaet af Brug. I Virkelig­ heden h a r Hjemmene i Fortæ llingen em Nøgle til at lukke Børn-ind til en Mængde af de Værdier, som de daarligt kan undvære, men som Livet ikk e um iddelbart giver dem Ad­ gang til. Og det ligger jo her helt i Foræ ldrenes Magt at vælge, hvilken Paavirkn ing de vil bringe Børnene under, og hvilke Skikkelser, de vil bringe dem til at elske og føle sig tilskyndet til at ligne. En Verden af gode Ind tryk sta a r her aaben for enhver. Den eneste Betaling, der kræves, er, at den fortæ llende selv skal have gjort sig den Ulejlighed at leve sig ind deri. Jo mere udadvendt Tiden er blevet, des vigtigere er det netop atter i Hjemmene at skaffe P lads til det, der igen kan samle Fam ilien i og om Hjemmene, og finde de Ting frem, som især for Børnene kan lægge den Glans over Tilværelsen hjemme og Samværet med Mor og Far, siom nu i saa mange Børns Bevidsthed knyttes sam ­ men med Biografen og Butikkernes Udstillingspynt, Slik­ keriboder og Gadeoplevelser. E n udmæ rket Afveksling kan skaffes ved, at Børnene læ rer Smaasange og Børnevers, som de netop i den her nævnte xAlder h a r stor Lyst til. Med hvilken Enstemm ighed forlanger ikke de m indre Børn d e ­ res Yndlingssange Gang paa Gang? Naar m an h a r oplevet, hvor optaget Børn let bliver af de Mennesker, de i Livets Virkelighed er kommet til at holde af, og hvordan de ligeledes ustandseligt vender til­ bage til de Mennesker, de er blevet interesseret i gennem Fortælling, saa er det ikke svært at forstaa, at Vejen til at faa deres Interesse vakt for Gud og Guds Rige ogsaa gaar gennem fo rtæ llin g derom. Fortællinger om Guds og Jesu Kærlighed til og Godhed mod Mennesker, deres Magt og Vilje til at gøre alle Ting vel, vil tale stæ rkt til Barnets Sind og Hjærte. Og n a a r saa tillige Livet i H jemmet viser, at Gud og Jesus er levende for F a r og Mor, at de taler med dem, henter Raad og Hjælp hos dem, stoler paa dem først, og fremmest, saa bliver de for Børnene ikke blot noget, de interesserer sig for, men bibringer dem netop den Trygheds-