SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

91 følelse, der før er nævnt, og som gør, a t de gerne vil være i Overensstemmelse mød dem og adlyde dem. E ndnu skal det kun lige nævnes, at m an gennem F o r­ tællingens gode Timer og Samvær har et udmæ rket Middel til at binde Barnets Kærligbed og Glæde til den fortællende selv. Døn, der fortæ ller Børn alt det, de holder af, kommer de til ogsaa at elske, og hviis Lydigheden hos Børn først og fremmest fremkaldes ved, at de gerne vil være som den, de holder af, saa bliver ethvert Kærlighedsbaand en T ilskyn ­ delse til Lydighed mod den, m an holder af. F ra Skolen kender vi dette, at der aldrig er noget i Vejen med Børns Lydighed over for den Lærer, de holder af, medens der er evindelige Kvaler med Ulydighed og Drilagtighed overhu­ den, de ikke kan lide. Søndagskolen h a r vel kun i ringe Grad Mulighed for at bringe Børn Oplevelser ude fra Virkelighedens Verden, men til Gengæld h a r den ubegrænset Adgang til at lukke Ver­ dener op for Børnene gennem Fortælling. Foræ ldre og Søndagsskolefolk burde være de bedste Fortæ llere i Ver­ den. Møn de er det? De bu rde have det righoldigste Stof, fordi de altid under deres Læsning burde have Bevidstheden m edrettet paa, hvad der af det, de læser, kunde egne sig til at fortælles for Børn, enten direkte, som det staar, eller ændret lidt af Fortæ lleren til den specielle Brug, han vil gøre deraf. Mon det er saadan? Søndagsskolefolk burde se den store Opgave, der netop for dem ligger i at gøre Hjemmene interesserede i Fortællingen ved at faa dem til at forstaa, hvad den er værd og kan bruges til. Jeg h a r maaske opholdt mig lidt længe ved Fortællingen og dens Betydning. Det h a r ikke været for at tvære dette Spørgsmaal ud, men fordi Søndagsskolen her h a r sit Ho­ vedmiddel. Det bu rde staa over enhver Søndagsskoles Døi. Børns Sjæl lever kun af det, de er kommen til at elske! E l­ sker de dig, da bliver du et Forbillede for dem. Elsker de dinie Fortællinger, da h a r du det i din Haand at danne de­ res Vilje til Handling. F o rk laringer er for de ismaa Børn kun drælbende, n a a r m an ved sin Pegepind til den rette An­ vendelse af Fortællingens Moral udvisker den Oplevelses