545170477

Tid og paa ethvert Sted, livor Folk kom sammen, gav sig Udslag i patriotiske Sange, paa Herberget i Far­ vergade Nr. 25 af Skomagersvende, der vare komne sammen i lystigt Lag, stiftet en Sangforening, der fik det klassiske Navn „Erato“ (den elskværdige Muse for Dans og Elskovssange). Det var jo et ejendomme­ ligt Navn at vælge for de ztinftige Svende; men hele den Periode var jo gennemsyret af Øhlenschlagers, Baggesens o. A.s mythologiske Digtninge, saa det var vel derfor at Navnet faldt dem ind. I hele Krigstiden boede Foreningen til Huse i Herberget, under For­ mandsskab af Skomagersvend F. Malm og til Sang­ lærer havde den faaet en Trompeter ved Artilleriet, der tillige var Sanglærer for Artilleri-Elevskolen. Medlemmernes Antal var omkring de 50. Enkelte Aftener om Ugen, hvilke vides ikke, samledes alle disse ligestillede Mennesker, og fra Herbergets aabne Vin­ duer klang alle de dengang bekendte Fædrelandssange i et firstemmigt Kor, til stor Glæde for de Mange, der samledes i den ellers mennesketomme Farvergade, medens Bægrene flittigt tømtes i de røgfyldte Stuer. Alt var idel Glæde og Enighed i de første Par Aar; men efterhaanden kom der forskellige andre Haandværkere ind i Foreningen, og i 1851 blev der paa en Generalforsamling anket stærkt over, at Lokalet var for lille og for simpelt, og kort Tid efter, da Diri­ genten, den omtalte Trompeter, blev forflyttet og For­ eningen til Dirigent antog Sanglærer Levy, der havde et nogenlunde ordentligt Lokale i Møntergade, flyttede Foreningen hen til sin Dirigent og fortsatte sin Virk­ somhed hos denne. Der var stadig nogle af Medlem­ merne, der havde Lyst til Dilettantkomedie og Baller, uden dog i flere Aar at kunne faa Lysten styret; men efter at der var bleven indført en „Arkitekt" Gunder- sen i Foreningen, opfordredes denne, der var god til 4