591165291

32 sit store Sogn. Ved sin Død mindedes han i et Digt af B. S. Ingemann, som han altid havde omfattet med varm Interesse. — Gift 6. Juni 1810 i Kjøbenhavn med Elise Cathrine Francisca Weidemann, født 2. Jan. 1792 ssts. (Datter af Søkrigsprokurør Conrad Weidemann og Erasmine Karine Lampe), død 19. Marts 1862 ssts. Jens Laasby Rottbøll. Medlem af Direktionen 1817—24 Født 19. Dec. 1766 i Kjøbenhavn (Søn af Biskop Christian Michael Rottbøll og Kirstine Hedevig Brix). Student fra Viborg Skole 1782, Alumnus paa Borchs Kollegium 1785—90, cand. juris 1788, Højeste­ retsadvokat 1791, virkelig Justitsraad 1805, General­ fiskal og virkelig Etatsraad 1822. Blandt hans faa litterære Arbejder kan fremhæves Udgivelsen af Stam­ pes Erklæringer i 6 Bind. Ved Testamente skænkede han 1821 et Legat paa 3000 Rdlr. Sølv til Universitetet, navnlig Borchs Kollegium, i hvis Formue det nu er indgaaet. Han døde af et Slagtilfælde 27. Juli 1824 i Kjøbenhavn. Det beklagedes, at den juridiske Litte­ ratur ikke blev forøget med et Udvalg af de mange interessante Sager, som i over tre Aartier blev førte af ham, „i hvem Medborgerne ejede en saa talentfuld, kundskabsrig, veltalende og retskaffen Sagfører". — Gift med Ida Vilhelmine Sehested, født 30. Juli 1766 (Datter af Oberstløjtnant Anders Sehested til Broholm og Wibecke Maria Pultz), død 11. Marts 1839 i Kjø­ benhavn. Hun var 1801 separeret fra Kammerherre Frederik de Berregaard til Kjølbygaard, født 6. April 1751 (Søn af Geheimeraad Willum de Berregaard til Borreby og Kjølbygaard og Beata Augusta Antonette Komtesse af Reuss), død 13. Dec. 1805.

Made with FlippingBook flipbook maker