591971891

København, den 8. juni

»Den 5te hujus om eftermiddagen kl. 3% opkom på Gammel Holm i det så­ kaldte Dellehauge en pludselig og heftig ild, som i en kort tid således greb om sig, at det store hovedmagasin langs Kanalen, Kommissariatet, hele Størrestræde [nuv. Holmens Kanal], jHummergade, Laxegade, Reverentsgade [nuv. Laxe- gade], Dybensgade, den største del af Ulkegade [nuv. Bremerholm], Skvalder­ gården [nuv. Nikolajgade], Admiralgade, Boldhusgade, Fortunstræde, Vingårds­ stræde blev lagt i aske. Her sås i det østlige spir af Nikolaj Kirke en ild, som næsten på samme tid som i hint spir sås i det vestlige meget højt oppe ligeledes en ild, som det formedelst sin højde var umulig at dæmpe, den greb om sig, op- brændte hele spiret, som ved sit fald satte alle underliggende gader i brand. Store og Lille Kirkestræde, Færgestræderne var i ét øjeblik antændte, formedelst den vedholdende stærke sydøstvind blev og en del af Østergade indtil Set. Jørgens- gade, Højbrostræde, Læderstrædet, hvori jødernes synagoge, Gammel Strand indtil Vejerhuset, den sydlige del af Amagertorv, deriblandt Petersens Jomfru­ kloster, Løveapoteket, Hyskenstræde, Vimmelskaftet på den sydlige side, Bad­ stuestræde, Knabrostræde, Snaregadens ene side, Kompagniestrædet, Heste­ møllerstræde, den største del af Rådhusstræde, Nytorv, Vajsenhuset, og alle dets bygninger, Rådstuen, Nygade, Skovbogade, Gammeltorv, noget af Skindergaden, Klædeboderne, Dyrkøb, her var Frue Kirke i den øjensynligste fare; noget af Nørregade, Frederiksberggaden, Mikkelbryggersgade, Smedebakken, Store og Lille Larsbjørnstræde, Vestergade, Studiestræde, den største del af Set. Peder- stræde blev rov for ilden. Desuden er hele Vester- og Nørrevold fra Farvegaden, hvori Vartov blev skånet, indtil Frue sogns arbejdshus opbrændte. - Den er ej ganske slut idag den 8de. I grundene brænder det især meget stærkt overalt. Skaden er uvurderlig.« Så kortfattet og lakonisk kunne man altså i 1795 referere en lokal katastrofe i et dagblad! Af byens 12 kvarterer var således de 5: Øster, Strand, Snaren, Vester og Nørre næsten ganske lagt i aske, og over 950 ejendomme i omtrent 55 gader var ble­ vet hærget af ilden.5 Hvor stort de brandlidtes antal har været kan ikke nøj­ agtigt opgøres. I Kollektkommissionens protokoller over hjælpen til de brand­ lidte er der ialt opregnet 3442 familier, hvis forhold nærmere omtales, et antal, der vel stort set svarer til mellem 10.000 og 15.000 personer, hvortil så yderli­ gere kommer alle de, der ikke fandt det nødvendigt at henvende sig til det of­ fentlige om hjælp.6 Tabenes samlede størrelse lader sig næppe fastslå med større sikkerhed. De afbrændte ejendommes assuranceværdi var over 4^2 mil­ lion, som Københavns Brandforsikring skulle udrede, hvilket som omtalt neden­ for kun skete med store vanskeligheder,7 medens Brandassurancekompagniet for varer og effekter klarede sine forpligtelser over for de relativt få, der havde været så forsigtige at forsikre deres indbo, med betydelig mindre besvær.8

8

Made with FlippingBook flipbook maker