591971891

befolkning, høj som lav, til hvis samfundssind, der ikke forgæves var blevet ap­ pelleret. Således kunne man se »den hulde kække fyrste, hvor kærlig han gik iblandt os, og våndede sig over jamren«,14 og Knud Lyne Rahbek erindrede senere, hvorledes han kom til at stå ved siden af Reventlow under arbejdet med at række spande med vand til brandfolkene.15 Som Sjællands biskop Nicolai Edinger Balle, hvis prædikener i anledning af branden blev udgivet, så smukt skriver, »det danske folk har heller ikke her fornægtet sin nationalkarakter: villig og venlig har man rakt de nødlidende hånden, gæstmild har mange af de sparte åbnet deres døre«.1 6 Også i Sverige følte man sorgen over ulykken, der havde hjemsøgt København. Således gav en anonym forfatter i tidsskriftet »Nordica«, i en elegi med titlen »Eldsvådan i Kopenhamn« udtryk for de stemninger, der havde grebet ham ved budskabet om katastrofen. Selv havde han ganske vist aldrig set byen, men oplyste i en note, at han igennem flere år havde »vistas et ort i Skåne«, hvorfra han tydeligt kunne se København.17 Også i tyske byer gjorde ildebranden indtryk, og gav anledning til videnskabelige drøftelser af, hvordan man kunne hindre en sådan katastrofe,18 og det danske Videnskabernes Selskab udsatte en prisopgave med samme formål.19 Klart kom det til udtryk, at det var Guds dom, der gennem branden havde ramt København, i skillingsviserne29. Der er endnu bevaret enkelte, hvis ind­ hold i dag kalder smilet snarere end tåren frem i læsernes øje, når man på melo­ dien »O, fromme Gud«, kan synge:

»Skal jeg igen på ny i sørgesaften dyppe »Skal salte dråber nu igen af øje dryppe

»Det har behaget Gud, at han os ville prøve »Og os, som sine børn, i korsens skole øve, »Det må jo trøste os, at det er herrens vis, »at han hudstryger dem, han elsker, med sit ris.

En række stik og tegninger med motiver fra ildens hærgen i byen så dagens lys. Af særlig høj kvalitet er disse ofte mere naive end smukke prospekter ikke, men de giver et interessant og levende billede af forvirringen. Kendtest er G. L. Lah- des bog »Branden i København 5.-7. juni 1795«, der også kom i tysk udgave. Den består af 5 illustrerede kobberstik samt et kort med gengivelse af de af­ brændte områder i byen. Større stik blev udgivet af J. G. Friederich, G. D. Fritzsch og C. F. Stanley. Karakteristisk for langt de fleste af disse er det imid­ lertid, at de ved nærmere betragtning forekommer én så bekendte i deres motiv­ valg: Rådhuset, Kanalen, Amagertorv, etc. prospekter, der uden tvivl direkte er gengivet efter J. J . Bruuns »Novus Atlas Daniæ« fra midten af det 18. århun­ drede. Blot blev der til formålet indtegnet enorme flammer, slikkende ud fra vinduer og tage, samt anbragt figurer og optrin illustrerende de kaotiske forhold under branden.2 1

10