591971891

Hjælpen til de brandlidte I dagene medens byen brændte, standsede så godt som al offentlig og privat virk­ somhed både på rådhuset, i kancellierne og kollegierne og de forskellige institu­ tioner rundt omkring i byen. Men efter den 8. juni var maskineriet atter i gang. Det synes således ingen væsentlig hindring at have skabt i magistratens arbejde, at rådhuset var brændt, og møderne derfor måtte holdes andetsteds i byen, nem­ lig i Generalpostamtets gård på Kjøbmagergade.1 Også de øvrige institutioner, der havde haft til huse på rådhuset, som f. eks. Københavns Brandforsikring og Overformynderiet, var fortsat i stand til at klare deres daglige virksomhed, der netop øgedes kolossalt i forbindelse med de økonomiske og sociale problemer, som branden havde skabt. Et godt indtryk af det kaos, der herskede i byen, får man gennem Adresse­ avisen, hvis indhold i en række særnumre var avertissementer fra folk, fortrins­ vis forretningsdrivende, der meddelte deres nye opholdssteder - senere blev der udgivet en speciel vejviser som et nødvendigt tillæg til den existerende2 - og efterlysninger over bortkomne genstande. Der efterlystes alt, lige fra 2 pund klip­ fisk, der var forsvundet fra et køkken i Laxegade, til bortløbne hunde, køer, ja endog en ung mand var blevet væk, selvom det i sidstnævnte tilfælde nærmest ser ud, som om han har benyttet lejligheden til at undslippe en for omhyggelig mødrene omsorg. 3 Hurtigt syntes imidlertid ro og orden igen at være indtrådt, og byens liv indstilledes på den nye tingenes tilstand. Et af de første problemer, der meldte sig var naturligvis, hvordan man skulle komme de mange brandlidte til hjælp. Især havde man opmærksomheden hen­ ledt på, at det var i de folkerigeste og fattigste kvarterer af byen, at branden havde hærget heftigst. Den øjeblikkelige hjælp bestod i uddeling af brænde og brød. De kongelige magasiner åbnedes for salg af billigt mel, og det blev befalet bryggerne at lave øl af billigste sorter, således at det kunne være muligt for de ringest stillede at købe det. Ligesom året forud efter slotsbranden gav kongen tilladelse til, at der måtte blive foretaget omfattende landsindsamlinger, og den 1. juli udsendtes en offentlig indbydelse til en indsamling til fordel for træn­ gende brandlidte1 . Fra alle prædikestole i Danmark og Norge lød der opfor­ dringer til at give bidrag hertil, kollektbøger blev båret omkring, og der opstille­ des bækkener ved kirkedørene. Det indkomne, ialt ca. 150.000 rdl., admini­ streredes af Kollektkommissionen, hvis protokoller indeholder omhyggelige op­ lysninger om de brandlidte familier. Der blev gjort rede for hver enkelt familie­ forsørgers forhold, hvortil føjedes bemærkninger om, i hvilken form han ønskede at modtage hjælp, og hvorvidt han ønskede at forlade byen.5 Så godt som alle foretrak pengehjælp, ligesom de ønskede at forblive i København. Selvom det af flere samtidige kilder fremgår, at der var en del, der midlertidigt tog ophold uden for byens volde, og der i Adresseavisen averteres med boliger uden for Kø