591971891

I den tidligere omtalte publikation, »Gode borgeres ædle handlinger« findes der en skildring af de elendige forhold, der herskede her, og det var med henblik på dette arrangement, at der i »Iris« fremsattes en indpakket kritik af magistra­ tens hjælp til de brandlidte.2^ Mange småhåndværkere havde foruden bolig også mistet deres værksteder under branden. Også, eller måske navnlig, tænkte det offentlige på denne gruppe. Den 23. september resolverede finanskollegiet, at der skulle opføres hjælpeboliger, specielt for disse borgere, ved Kvæsthuset på hjørnet af Toldbodgade og Set. Annæ Plads.25 Philip Lange leverede tegningerne. Der skulle her opføres 46 boliger for ialt 6500 rdl., dog færre, hvis nogle af rummene skulle indrettes til værksteder. Lejen for 1 værelse plus et halvt køkken skulle være 10 rdl. halv­ årlig, og for et værelse plus et værksted samt et halvt køkken 20 rdl. halvårligt. Længerne skulle stå i 4 eller måske 5 år, og i tilfælde af, at deres levetid yder­ ligere skulle forlænges, kunne lejen nedsættes. Efter endt brug skulle husene imid­ lertid ikke helt afskrives som værdiløse. Man havde alle undersåtters vel for øje og fandt, at disse bygninger nok kunne sælges og benyttes som bondehuse.26 I Philosofgangen, den sydligste del af Vestervold, indrettedes der, ligeledes efter tegning og overslag af Andreas Kirkerup, midlertidig beboelse for 52 familier, idet Det Harmoniske Selskab betalte for 40, agent Duntzfeldt for 1 o og hofarki- tekten selv for 2 familier.25 Firmaet Tutein og Komp. var af magistraten blevet henvist til samme plads, da det »agtede at opføre en bindingsværks teglhængt barak for 4 brandlidte familier«, men Tutein valgte dog Christianshavns Torv, hvor der opførtes en beskeden bygning for 4 familier af den reformerte menig­ hed.26 Etatsråd Cold bekostede indretningen af længer til ialt 93 familier på artilleri-ridebanen ved toldboden, og endelig lod etatsråd Lawaetz opføre en interimsbygning ved Kvæsthuset og Toldbodgade til 30 husstande. Som en sidste udvej toges det oplagte blokskib »Norske Løve« i brug til brandlidte, idet skibets 3 dæk ombyggedes for magistratens regning.27 Det var ikke mindst det sidst­ nævnte sted, at de fattigste blandt de brandlidte fik husly, og i de følgende år var det ikke ualmindeligt, at velstillede borgere i København gav middagsmad til beboerne herude. Således erindrer den førnævnte tømmerhandler M. G. Bech, hvorledes hans far ved sommertide i anledning af moderens fødselsdag gav et festmåltid for blokskibets indvånere. Familien var selv ombord for at kontrollere, at det givne måltid kom til at bestå af kødsuppe, kød med peberrod, et surbrød samt Z2 flaske godt øl til hver person uanset alder og køn.28 Ved hjælp af disse interimistiske huse rundt omkring i byens yderkanter, dels bekostet af det offent­ lige og dels af private, skabtes der således husly omend ikke til alle, så i hvert fald til langt de fleste af de brandlidte, der ikke havde været i stand til at klare sig på anden vis. Om hjælpens tilstrækkelighed tør man slutte e silentio: der fin­ des ingen udtalelser i de følgende år om, at nogen har været husvilde på grund af ildebranden. I de af magistraten opførte og bekostede boliger og på blokskibet var der ansat

1 5