591971891

Gaderegulering og byggeregler Ilden kan næppe være helt slukket førend man gik i gang med at gøre gaderne fremkommelige og nedbryde de faldefærdige høje mure eller endnu højere skor­ stenspiber, der ragede op på de endnu mange uger efter branden varme og glø­ dende tomter og frembød en fare for indbyggerne. Forordninger fastsatte, at grus o. 1. fortrinsvis skulle transporteres til de sumpede arealer uden for byens porte. De brandlidte grundejere fik tilladelse til frit at føre det bort, hvilket ellers var i strid med sten- og pramførerlaugets artikler. Dog skulle man nøje påse, at hverken hele eller halve mur- og gesimssten fulgte med gruset ud. En stor del af oprydningen blev foretaget af 500 mand fra ingeniørkorpset samt en kommando nationale soldater, der var kommet til hovedstaden til den sædvanlige årlige exercits, og nu kom til at gøre god fyldest. De, der ikke skulle deltage i oprydnin­ gen, fik den næppe uvelkomne ordre at drage hjem for ikke at ligge byens ind­ byggere til byrde. - Trods den energi, hvormed der blev taget fat, kneb det med at få alt fjernet, der skulle fjernes, og så sent som i 1799 lød der klager over, at der endnu lå ikke så lidt grus i Philosofgangen.1 Som ovenfor nævnt var ca. 950 ejendomme blevet ildens bytte og over 50 ga­ der lagt i aske. De nøjagtige tal for hvor mange ejendomme og hvilke, der brændte er det imidlertid vanskeligt at komme til klarhed over. Ifølge den op­ gørelse, som stadsbygmesteren professor Peter Meyn indsendte, vistnok til kan­ celliet, skulle det være 941 huse og gårde i 55 gader, og det er disse tal, der hyp­ pigst citeres, når branden omtales. Men trods ihærdige forsøg har det hverken været muligt at finde frem til denne liste, eller til den af rådmand C. Pontoppi- dan udarbejdede fortegnelse fra slutningen af 1795, hvor samme antal ejen­ domme angives at være nedbrændt.2 Heller ikke grundlaget for disse opgørelser synes længere at være bevaret. Axel Linvald, der ud fra materiale i Københavns Brandforsikrings arkiv har foretaget en beregning over brandens omfang, når til det resultat, at 909 ejendomme totalt nedbrændte, medens 74 kun beskadige­ des partielt, og at der ialt anrettedes skader for 4J/2 million.3 Den eneste samtidige originale opgørelse, der endnu existerer, er den »For­ tegnelse over Quadrat Målet af de afbrændte Grunde«, som stadskonduktøren professor Rawert på finanskommissionens anmodning udarbejdede i dagene fra den 18. til den 25. juni. Det gik så hurtigt med udarbejdelse, at Rawert end ikke havde tid til at tage en genpart, og måtte aflevere sin fortegnelse i original, hvor- for han bad om at måtte få den tilbage, hvilken bøn åbenbart ikke er blevet hørt, siden fortegnelsen stadig befinder sig som bilag til finanskommissionens proto­ kol.1 Det var Rawert, der sammen med Meyn ledede den praktiske side af byens genopbygning, gadenettets regulering og byggereglernes udarbejdelse for de nye huse, hvilket arbejde han grundigt beskrev i sin lille, men indholdsrige bog, »Ud­ førlig beretning om den plan, der blev lagt og udført i anledning af den store ilde­

17

2

Made with FlippingBook flipbook maker